Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har udviklet smart system: Aalborg-virksomhed indgår aftale med svensk IT gigant

Af Michael Qureshi
Anders Verwohlt, direktør i Valhal Connect
Anders Verwohlt, direktør i Valhal Connect

Mens den digitale bølge er buldret ind over Danmark og resten af verden, så er der flere etablerede brancher, som ikke har flyttet sig med samme fart.

Det gælder især ejendomsadministrationsbranchen, hvor et flyttesyn, i hovedparten af tilfældene i dag, foregår med fysiske dokumenter, der skal udfyldes og derefter afleveres.

Virksomheden Valhal Connect med kontor i både Aalborg og Hjørring er nu i fuld gang med at bringe digitalisering ind i ejendomsadministration.

Valhal Connect har udviklet app’en MoveOn, der rykker flyttesynet ind på iPad’en og gør det langt mere effektivt for både synsmand og administrator.

Udover at synsmanden sparer tid ved at have alle oplysninger udfyldt på forhånd, så sørger MoveOn også for, at synsmanden sikkert bliver guidet igennem synet, således at der ikke glemmes noget, der kan ende med at koste udlejer penge.

Lavet til fagfolk af fagfolk

MoveOn har været på markedet i snart et år, og har indtil videre været en stor succes, og bruges af administrations-virksomheder over hele landet.

Det fortæller partner og direktør Anders Verwohlt, da MigogAalborg møder ham over en kaffe.

“Vores succes med MoveOn skyldes nok at den er lavet af fagfolk til fagfolk.

Jeg har selv siddet i 10 år som både synsmand og administrator, og har på den baggrund udviklet en app, som jeg gerne selv ville have haft da jeg arbejdede i branchen.”

Der er andre digitale produkter på markedet, men MoveOn har mange vigtige elementer som er populære ved flere og flere kunder.

“Vores fokus har været at den skal være nem, hurtig og sikker at bruge.

Specielt at finde en balance imellem at den skal spare tid for både synsmand og administrator, imens den stadig sikrer at man ikke kan lave fejl på synet, har været vigtigt.

Eksempelvis har håndværkerbestillingen været med til at spare meget tid for administrator, imens vores billedefunktion i selve synet er noget vores kunders synsmænd er meget glade for.”

Indgår nyt samarbejde

Denne succes har nu også ført til et samarbejde med danske Vitec Datamann A/S, der er ejet af den svenske gigant inden for ejendomsbranchen, Vitec Software AB.

Vitec Datamann har udviklet administrations- og økonomisystemet Vitec§Ejendom, som i dag er benyttes af ca. 100 danske kunder.

Vitec er markedsdominerende i Sverige inden for ejendomsadministration, og efter opkøbet af Datamann er selskabet godt i gang med at også erobre danske markedsandele ud over de allerede ca. 100 danske kunder, der benytter VitecEjendom i dag.

“Samarbejdet fungerer således at danske brugere af Vitec§Ejendom fremover vil kunne aktivere et MoveOn flyttesyn, når en af deres kunder har en indflytning eller fraflytning – dette er altså et 100% integreret samarbejde mellem vore virksomheder til gavn for vore fælles kunder,” forklarer Anders Verwohlt.

Kan sparke døre ind til store kunder

Han lægger ikke skjul på, at dette samarbejde betyder noget for virksomheden.

“Der er ingen tvivl om, at det her samarbejde er stort for os.

Vi kan nu via Vitec sparke nogle døre ind ved de store kunder, som tidligere havde været svære for os at komme ind til.

Derudover er samarbejdsaftalen også et stort skulderklap til alle de personer, der har været med til at udvikle MoveOn.

Vitec stiller store krav til deres samarbejdspartnere, og derfor må man også godt være lidt stolt over, at vi står her nu.”

Kun toppen af isbjerget

På trods af den gode modtagelse MoveOn har modtaget, er det dog ikke noget der får Valhal Connect eller Anders Verwohlt til at hvile på laurbærrene.

Firmaet er derfor på vej med nye produkter, der skal hjælpe med en digitalisering af de danske ejendomsadministrationer.

“Det er et kæmpe marked vi er på vej ind på, og derfor har vi kun lige haft fat i toppen af isbjerget.

Ud over MoveOn kommer vi også med andre digitale app-løsninger, og netop derfor har vi også allerede ansat to medarbejdere til vores kundeservice, en strategi-ansvarlig samt en sælger mere.

Vi ser mange andre brancher være langt fremme med digitalisering, og når man tænker på, hvor mange der fraflytter boliger rundt omkring i Danmark hver eneste dag, så bør MoveOn gøre livet lettere for rigtig mange,” slutter Anders Verwohlt.

Del artikel

Andre læser også