Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har skabt ny smart app til Aalborg Håndbold: Nu satser de internationalt

Af Michael Qureshi

Hvis man er vant til at følge Danmarksmestrene Aalborg Håndbold, så vil man have glæde af den helt nye AAH Shop App.

Her kan man købe billetter, sæsonkort, se kampprogrammet, få de seneste nyheder og ikke mindst bestille mad og drikke så man kan springe køen over.

En alt i en løsning som gør hele tilskueroplevelsen til Aalborg Håndbolds hjemmekampe lettere.

Det er måske de færreste, der er klar over, at det er Aalborg-virksomheden Venue Manager, der står bag systemet. Venue Manager er et datterselskab til Combine.

Bruges af Smukfest og flere Superliga-klubber

Venue Manager benyttes allerede i dag af alt fra Smukfest, Aalborg Håndbold, Skjern Håndbold og superligaklubberne AGF og Lyngby.

Har skabt ny smart app til Aalborg Håndbold: Nu satser de internationalt

Potentialet er stort, fordi det i fremtiden skal være lettere for den enkelte at tage til sportskampe, koncerter og festivaler.

Sæsonkort, billetten, bestillinger af mad eller andet er blevet digitalt og ligger nu på tilskuerens mobil. Slut med papirbilletter, plastikkort og lange kassekøer.

Det er især spændende, når en Aalborg-virksomhed kan hjælpe en anden i byen. Hos Aalborg Håndbold værdsætter man samarbejdet med Venue Manager.

“Det har efterhånden stået på i mange år, og vi har begge været en del af en løbende positiv udvikling. Vi har haft lignende muligheder hos andre virksomheder, men vi har altid haft et godt forhold til Venue Manager, der er innovative og hele tiden forsøger at forbedre sig.

Det er derudover vigtigt for os, det er en lokal virksomhed, og vi bør bakke hinanden op i Nordjylland, når vi har mulighederne for det,” siger Jan Larsen, direktør for Aalborg Håndbold, til MigogAalborg.

Åbner kontor i Tyskland

Venue Manager har nu også fået så godt fat i det danske marked, at man kigger internationalt. Helt konkret åbner man her i oktober et salgskontor i Tyskland.

Visionen er at blive Europas førende venue platform, og derfor har man i dag offentliggjort to nye investorer med stor erfaring, som skal hjælpe dem på den internationale rejse.

Har skabt ny smart app til Aalborg Håndbold: Nu satser de internationalt

Det drejer sig om Ib Nørholm, som er privat investor i bl.a. WhiteAway/Skousen, Viabill og Targit. Derudover Andreas Dirksen som startede og solgte Bladkiosken og plusbog.

Begge er dygtige investorer med stor viden omkring at drive en forretning mod nye mål.

Investor flytter til Aalborg

Andreas Dirksen bor i dag i Randers, men flytter om ganske kort tid til Aalborg. Han lægger over for MigogAalborg ikke skjul på det store potentiale, han ser i Venue Manager.

“Jeg synes, at Venue Manger har udviklet et stærkt billet-koncept: Brugerne kan springe køen over og skrotte betalingskortet, og klubberne og festivalerne kan skabe et mersalg og større loyalitet.

Jeg ser Venue Manager som en win-win-løsning for alle parter, med gode muligheder for at vokse betydeligt, ikke mindst internationalt. Jeg kan bidrage til at skabe et rigtigt iværksætter-eventyr med Venue Manager, med min viden om hvordan man driver og optimerer online abonnementsforretninger,” forklarer Andreas Dirksen.

Har skabt ny smart app til Aalborg Håndbold: Nu satser de internationalt

De to investorer køber tilsammen en tredjedel af selskabet, mens Combine A/S fortsat ejer to tredjedele.

Fokus på den samlede brugerreference

Hos Combine glæder man sig over eventyret med Venue Manager-selskabet.

“Der er fokus på den samlede brugeroplevelse, og det kan vi også føre videre til andre lande. Kunderne i Danmark er meget tilfredse med vores løsninger, og vi kan blandt andet bruge Danmarksmestrene i håndbold som reference. Det har helt sikkert noget at sige i eksempelvis Tyskland.

Det tyske marked er kæmpestort. En fodboldklub i Regionalligaen (fjerdebedste tyske række) har ofte mange flere tilskuere end en dansk superligaklub.

Der er således 108 fodboldstadions med plads til flere end 15.000 tilskuer. Der er bare fodbold – håndbold, basketball og hockey er også stort. Tyskland er bare et kæmpestort sportsland,” siger Jakob Norgaard Mortensen, direktør for Combine.

Har skabt ny smart app til Aalborg Håndbold: Nu satser de internationalt

Tror på det internationale marked

Han ser stor værdi i de to nye investorer i Venue Manager.

“De ser vækstmuligheder i projektet, og de skal være med til at gøre det større og bedre. Vi kan noget med vores system, som ikke mange andre kan. Vi tror rigtig meget på det internationale marked, fordi du er med til at skabe et lille samfund omkring den her app.

Hvis man følger en sportsklub, så har man alt, hvad man skal bruge i den her løsning, og det gør altså livet lidt lettere og sjovere,” forklarer Jakob Norgaard Mortensen.

Del artikel

Andre læser også