Har du styr på din B2B-markedsføring?
Der er i dag rigtig mange, der lever af at sælge varer, produkter og ydelser direkte til kunden. Det ser vi nede i de lokale gågader, vi ser det på et utal af online shops, og vi oplever det generelt, hvor end vi henvender os. Dog er der mindst lige så mange virksomheder, der forhandler B2B – det vil sige salg til andre virksomheder frem for til slutkunden.
Og det stiller nogle helt andre krav til specielt den måde, man markedsfører sig på. Det kan nemlig ikke ske i den lokale gågade – men hvad så?
Der er ikke én gylden løsning
Hvordan fungerer B2B markedsføring, tænker du så nok.
Og vi må skuffe dig – der findes nemlig ikke én gylden strategi og løsning, der sikrer dig en lind strøm af kunder. Som det altid gør sig gældende med marketing, er der tale om hårdt og grundigt arbejde, der kontinuerligt skal opdateres, justeres og effektiviseres.
Noget, der dog altid figurerer som fundament og grundsten, er det content, du bruger. Det er det, du henvender dig til dine potentielle kunder med, og det er altså dit content, der skal tiltrække leads, som du senere kan konvertere til betalende og forhåbentlig tilbagevendende kunder.
Content er King
Men tekster, tænker du nok. Er der virkelig nogle, der læser dem?
Her vil vi ikke skuffe dig. Content er nemlig stadig King. Og det er altså de gode forfatninger, de sjove vendinger og de skarpe sætninger, der fanger og fastholder. Derfor er det vigtigt, at du har en gennemarbejdet content-strategi, når du vil have succes med din B2B-markedsføring. Og det gælder alle tekster – dem du har på dit site, dem du har i din blog, dem du sender ud i nyhedsbreve, dem der er i din folder, dem der står på dit visitkort og så videre.
Det hele skal hænge sammen.