Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du husket det?: Derfor vågnede ungerne (ekstra) tidligt i morges

Arkivfoto
Arkivfoto

Det sker hvert år, men kommer altid bag på de fleste: I nat skulle urene stilles til vintertid – eller “normaltid” som det også kaldes.

Det betyder, at de fleste faktisk har fået en hel time mere under dynen – eller at nogen måske vågnede ualmindeligt tidligt her til morgen.

Helt præcist var det klokken 02.00 i nat, at urene skulle sættes en time tilbage.

Havde du en fest på et massivt træbord i Gaden, var det helt sikkert guld værd. Men det er altså ikke derfor, man I sin tid, besluttede at indføre sommer- og vintertid.

Sommertid blev indført under krigen

Hele idéen med sommertiden, som det hedder, når vi i marts stiller urene en time frem, var oprindeligt et spørgsmål om energibesparelse – og blev indført ved lov under 2. verdenskrig.

Her mente tyskerne nemlig, at man ved at indføre sommertid, kunne få befolkningen til at udnytte dagslyset bedre og dermed spare penge, der i stedet kunne gå til krigens ressourcer.

Sommertiden blev dog først permanent i Danmark i 1980.

Snart slut med sommertid?

Men er det måske ved at være sidste gang, at vi skifter mellem sommertid og vintertid?

De fleste danskere har et had-kærlighedsforhold til konceptet. Især forældre med småbørn kender sikkert til det rod, det skaber i rutinerne, når de smås søvn pludseligt skal forskydes en time.

Og der har også i mange år været heftig debat om, hvorvidt det giver mening at fortsætte ordningen.

Det er i hvert fald noget, som EU rigtig gerne vil gøre noget ved. Men beslutningsprocessen trækker i langdrag.

I marts 2019 traf et flertal i Europa-Parlamentet beslutning om, at de enkelte EU-lande inden april 2020 skulle afgøre deres stilling.

Målet var, at skift mellem sommer- og vintertid (korrekt kaldet normaltid) skulle ophøre i 2021.

Men her i 2025 er det stadig ikke sket. Ministerrådet har nemlig vist sig ikke at være enige med Europa-Parlamentet.

I hvert fald er det ikke lykkes at nå frem til en fælles position, og de enkelte medlemslande præges også af delte meninger.

Hvis skiftet mellem sommertid og normaltid skal afskaffes, er det helt store spørgsmål, om det så er sommertid eller normaltid, der skal gøres permanent.

Generelt er der en bekymring for, at en forskel i administrationen af tidszoner kan betyde, at et land har en anden tidszone end nabolandet. EU-medlemslandene er enige om, at dette vil være uhensigtsmæssigt.

Flere lande har givet udtryk for at de foretrækker at skifte til permanent sommertid, hvilket dog har den bivirkning, at vi vil opleve meget mørke morgener om vinteren.

I Danmark har der været tale om at overgå til permanent normaltid, men der tegner sig pt et flertal blandt EU-landene om at foretrække permanent sommertid.

Det skriver Folketingets EU-oplysning.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.