Har du hørt det?: Derfor har der været bulder og brag i Aalborg i aften

Hvis du har befundet dig i Vestbyen, Hasseris eller Nørresundby her til aften, har du måske bemærket bulder og brag, skud og lysglimt.
“Vi har haft rigtig mange opkald omkring bulder og brag, skud og lysglimt den sidste halve time,” skriver Nordjyllands Politi bl.a. på X.
De skriver, at ståhejet skyldes arrangement på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.
Det kan vi her på MigogAalborg bekræfte.
I aften er vi – i samarbejde med Alkoholdet fra Aalborg Karneval – nemlig i fuld gang med generalprøverne til Aalborgs vildeste gyserevent, som finder sted på museet fredag d. 4. og lørdag d. 5. oktober samt fredag d. 11. og lørdag d. 12. oktober.
Nordjyllands Politi skriver på X:
“Vi har talt med de ansvarlige og de skruer ned for lyd, bulder og brag og lysglimt for i aften. Ingen skal være nervøse og alt er nu i orden igen.”
I morgen og lørdag kan der igen forventes lidt bulder, brag og lysglimt over Vestbyen, men det skyldes altså ikke noget alvorligt.
Der er hentet de nødvendige tilladelser for at afholde eventet, og vi følger naturligvis politiets anvisninger.
Mist ingen undervejs
Tør du deltage i Aalborgs mest skræmmende event nogensinde?
Der er stadig ledige billetter til de kommende weekender.
Din opgave – sammen med venner, kolleger eller familie – er at klare gyser-ruten uden at “miste” nogen undervejs.
Gamle myter fortæller om krigsfanger, der engang blev holdt fanget i museets mørkeste kroge.
Deres desperate skraben mod væggene er stadig en uhyggelig påmindelse om deres lidelser.
Men pas på – noget endnu værre lurer i skyggerne, klar til at trække dig med ind i mørket.
Som sidste år bliver Aalborgs største gyser-event en oplevelse, du ikke vil kunne ryste af dig.
Du vil skrige af frygt og mærke kuldegysningerne løbe ned ad ryggen, mens du bevæger dig gennem de dunkle sale, hvor krigens efterladenskaber ligger.
I mørket venter noget. Noget, der har sit blik rettet mod dig.
De dystre, mørke omgivelser vil vække dine værste mareridt til live.
Forbered dig på at miste kontrollen, når noget skjult bevæger sig i skyggerne, og prøv at holde hovedet koldt, mens rædslen intensiveres.
Blandt Danmarks bedste gyserfolk
Alkoholdet, kendt for deres uhyggelige opbygninger og skræmmende scenarier, står bag dette horror-univers, hvor intet er, som det ser ud til.
Billetterne er få, så du skal handle hurtigt, hvis du vil sikre dig en plads – og en chance for at overleve.
Men husk – når mørket falder på, og dørene lukker sig bag dig, er der ingen vej tilbage.
- Praktisk info
MigogAalborg er medarrangør og partner på Horror House
Du køber billet til et specifikt tidspunkt, hvor du skal være klar.
Oplevelsen varer ca. 25 minutter
Der lukkes grupper på 10 personer af gangen afsted på ruten
Det anbefales at man er fyldt 16 år for at deltage.
Billetterne koster 170 kr. per deltager + billetgebyr.
Gravide og ældre med dårligt helbred frarådes at prøve.
Du må ikke være beruset, når du deltager
Der er risiko for at blive beskidt, så tag hensyn til dette i valg af påklædning. Praktiske sko anbefales.
Der er begrænset antal billetter i salg – så man skal være hurtigt ude.
Arrangementet finder sted på Skydebanevej 22, 9000 Aalborg.