ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

50 mio. kr. til mere natur: Nordea-fonden leder efter de gode idéer i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

“Pengene har vi. Hvordan ser det ud med idéerne, Aalborg?”

Sådan lyder spørgsmålet fra Nordea-fonden op til et åbent dialogmøde i Aalborg 11. oktober, hvor alle nordjyder med idéer til grønne åndehuller i byerne er inviteret.

Med Her gror vi-puljen øremærker Nordea-fonden nemlig 50 mio. kr. til initiativer, der flytter naturen ind i byerne over hele Danmark og skaber grønne og blå samlingssteder. F.eks. vandlegepladser, byhaver og lommeparker.

50 mio. kr. til mere natur: Nordea-fonden leder efter de gode idéer i Aalborg

Foreninger kan få op til 1 mio. kr. til at realisere deres idé

Et projekt, som allerede er realiseret, er Aalborg Fjordhaver, som tidligere har fået støtte til at dyrke og høste tang og blåmuslinger fra mobile flåder.

De maritime nyttehaver hviler på en bæredygtighedsdagsorden, som viser, at også blå åndehuller er i spil, som ramme for fællesskaber i byerne. 

Alle interesserede foreninger inviteres i Fjordhuset i Vestre Fjordpark 11. oktober kl. 16.30-19.00. Her hjælper Nordea-fonden  med at udvikle på idéerne, men man kan også komme for bare at lytte og suge til sig.

”På idémøderne giver vi personlig sparring på alle idéer, så deltagerne forhåbentlig går hjem med endnu flere idéer til, hvordan de kan folde netop deres fællesskaber ud,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Der er et begrænset antal pladser til hvert møde, og tilmelding foregår først til mølle på Nordea-fondens hjemmeside.

Dialogmøde 11. oktober: Aalborg: Fjordhuset i Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg

Program

16.00             Dørene åbner

16.00-16.30  Ankomst og registrering

16.30             Velkomst

16.40             Information om Her gror vi-puljen

17.00-18.30  Sparring på projektidé fra fonden

                      Inspiration til bæredygtighed i projekter

                      Netværk med andre foreninger

18.30-19.00  Let forplejning og drikke

19.00             Tak for i aften

Fakta om Nordea-fondens Her gror vi-pulje

  • Puljen kan søges fra 7. september 2022 med to ansøgningsfrister: 16. november 2022 og 22. februar 2023. Ansøgerne får svar i hhv. marts og juni 2023.
  • Puljen er på 50 mio. kr. Der kan søges fra 200.000 kr. til 1 mio. kr. pr. projekt.
  • Der kan søges om støtte til almennyttige projekter, som styrker det gode liv i byen og muligheden for at mødes udenfor i nære, grønne og blå fællesskaber. Både aktiviteter og faciliteter støttes.
  • Alle almennyttige organisationer kan søge puljen. Dvs. foreninger samt selvejende- og offentlige institutioner. Fonden støtter ikke enkeltpersoners individuelle projekter eller private erhvervsvirksomheder.
  • Egentlige bysamfund med mere end 200 indbyggere kan søge; herunder også forstæder, bydele og storbykvarterer.

Del artikel