Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har åbnet steder i New York og Singapore: De står bag Aalborgs nye foodbar

Af Michael Qureshi
Stifterne af We Feat Frederik Løwe (til venstre) og Benjamin Hvid
Stifterne af We Feat Frederik Løwe (til venstre) og Benjamin Hvid

Der er efterhånden ikke fingre nok til at tælle de nye gode spisesteder i Aalborg.

Til november kan vi glæde os til at opleve endnu et spændende koncept. Bag byens nyeste foodbar på Boulevarden 12 står Frederik Løwe og Benjamin Hvid.

We Feat er navnet, og det bliver sund økologisk take away på en ny måde, som man ikke har set i samme omfang tidligere i Aalborg.

Der er store ambitioner bag det her nye koncept, som aalborgenserne bliver de første til at prøve.

Ud over ambitioner er der også vægt bag ideerne. Begge har en fortid hos det populære Joe & the Juice, og senest i spidsen for etablering af filialer i bl.a. Singapore, Nice og New York.

Frederik Løwe var også ansvarlig for de første Joe & The Juice i Aalborg, og det var her, at han blandt andet mødte Benjamin på sin vej.

Mad henter eller spiser vi ude

Nu er de to fede typer så klar til at stå på egne ben med et koncept, der er et bredt mix af en række indtryk, de har fået fra udlandet.

”Det bliver mere og mere den københavnske og new york’ske måde. Mad bliver noget vi henter eller spiser ude. Her vil vi gerne være behjælpelige med at kunne tilbyde et godt og sundt måltid enten til frokost eller aften.

Desuden vil vi prøve med lidt længere åbningstider, så folk har mulighed for at få en kaffe med i hånden på vej på arbejde. Eller hvis man har brug for et solidt og sundere måltid efter en lang arbejdsdag. Derfor starter vi med åbningstider fra 8-21 i hverdagene,” siger stifter Frederik Løwe.



De seneste måneder er de mørke timer gået med at nørde i proteiner og kulhydrater, da det også er vigtigt for de to iværksættere at kunne vejlede deres kommende kunder omkring sammensætningen af salaterne – hvor grundkonceptet er ”byg selv.

”Det bliver et Take Away baseret sted. Fast food i en sund udgave, og 100 procent økologi i alt hvad vi laver. Det bliver en bowle, hvor man så vælger de ting, man vil have. Det skal ikke sammenlignes med en salat bar, for det bliver et måltid, hvor vi har sammensat alt det, som kroppen har brug for i et fyldigt måltid,” forklarer Frederik Løwe.

Det bliver overskueligt

Det skal være en speciel oplevelse i sig selv at komme ind og bestille sin mad, og de lover, at man ikke bliver blæst omkuld af 100 forskellige valgmuligheder.

”Der bliver få valgmuligheder, for ellers kender vi det selv, at det næsten bliver uoverskueligt. Fremgangsmåden bliver, at man kommer ind og vælger imellem to-tre forskellige slags salat som fyld. Vi sørger for, at du får dine kulhydrater i en sundere udgave. Eksempelvis fuldkorns bulgur i stedet for pasta og nudler. Som kød kan man vælge mexicansk inspireret oksekød, kylling som vi selv laver og har haft en kok inde over eller til vegetarerne falafel,” lyder det fra Frederik Løwe.

3-2-1 Coffee ? #wefeat #organic #doyoufeat #aalborg #skills

A photo posted by WeFeat (@wefeat) on

Den anden halvdel af We feat Benjamin supplerer;

”Det bliver meget ærligt. Du kan følge processen hele vejen, hvor vi står og hakker det op foran folk. Du får alt, hvad du skal bruge i et måltid. Mineraler, vitaminer, proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. Vi går selv begge meget op i træning og den rette kost, så det bliver mad til den kvalitetsbevidste kunde,” siger Benjamin.

De to erfarne herrer inden for både træning, sund kost og ikke mindst opstart af foodbars mener, at der er for mange misforståelser i det store hav af alle mulige forskellige kostråd.

”Mange, der gerne vil leve sundt, tror at de skal lave alt derhjemme fra bunden, og at de er nødt til at fjerne alt muligt som gluten, kulhydrater, fedt og så videre. Det behøver man slet ikke, for kroppen har brug for disse. Vi laver det bare så i sundere varianter og gør det tilmed let at overskue. Vi stræber desuden efter at dygtiggøre os endnu inden for området, så vi kan guide folk til det perfekte måltid alt efter hvad deres intention er,” siger Benjamin.

Dont stop! #wefeat #organic #doyoufeat #aalborg

A photo posted by WeFeat (@wefeat) on

Det bliver ikke kun Take Away. Der bliver 30 siddepladser i nogle fede rammer, hvor der bliver fri wifi og masser af strømstik.

“Vi har tænkt meget over, at indretningen skal være hyggelig og indbydende, så den tilføjer noget til atmosfæren i butikken. Dette gør vi på en ret industriel “New York’er” måde, men som også relaterer til det økologiske, bæredygtige og naturlige. Derfor tilføjer vi bl.a. en masse træ og en naturstensvask. Det betyder meget for os, at vores gæster synes, det er hyggeligt, og har lyst til at sidde flere timer hos os”.

Det nye hotte er kokosvand

Man får også muligheden for at smage på spændende ting, som man ellers ikke er vant til i Aalborg.

Det nye hotte i Asien og New York eksempelvis er kokosvand.

”Det er fra de helt spæde grønne kokosnødder, som er hakket op og hældt på en karton. Det er sindssygt populært blandt sportsfolk og skulle være mere hydrerende end vand. Vi har kæmpet en brav kamp for at få det importeret,” siger Frederik Løwe.

✖️Saturday ??? #wefeat #organic #doyoufeat #aalborg #skills

A photo posted by WeFeat (@wefeat) on

Der bliver også hvedegræs-shots, matcha (asiastisk grønt pulver der kan bruges i både te eller en latté) eller rawbarer lavet på en helt ny måde med fårekyllinge-mel og dadelmasse som hovedingredienser.

I det hele taget et nyt spændende koncept – og så er det store spørgsmål naturligvis. Hvornår åbner dørene?

”Det bliver omkring midten af november. Vi vil hellere trække det lidt, før vi åbner. For når det først går løs, så skal det spille, og det skal være ordentligt. Vi har en rigtig god mavefornemmelse, fordi vi er sikre på, at der er brug for sådan et sted i Aalborg,” slutter Frederik Løwe.

Fik du læst?

Flere nye gode steder: Her finder du Aalborgs bedste Take Away

Burgers i Aalborg
Fucking Awesome kalder Gastromand den nye burger joint i Aalborg
Foto: Gastromand

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien