Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har 70 ølhaner: Ølbar i Aalborg er blandt Danmarks 10 bedste

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: VIsitAalborg
Foto: VIsitAalborg

Hvis man vil have et af største øl-udvalg i byen er der ingen tvivl om, at et smut forbi The Wharf er vejen frem.

De har bogstavelig talt noget for enhver smag – de har landets største udvalg af øl på fad, nemlig øl i stride strømme fra hele 70 ølhaner!

Det er ikke kun gæsterne, der elsker pubben i centrum af Aalborg. Som ét af kun to  steder i Danmark har The Wharf modtaget Cask Marque pris, som bevis på behandlingen og serveringen af engelsk kvalitets øl.

Blandt de bedste i landet

Nu kan The Wharf så bryste sig af endnu en titel. White Guide 2018 blev for nyligt udgivet, hvor mange Aalborg-restauranter også blev hædret. Læs meget mere om det her.

Men White Guide kårer også meget mere end mad, og her er The Wharf strøget direkte ind i top 10 over de bedste ølbarer i Danmark. White Guide har udvalgt de bedste af det bedste med følgende begrundelse:

“Kønsløs konsumbryg i rå mængder er for længst passé, og vi kræver velhumlet og spontangæret beruselse i topklasse, når vi kaster penge efter mikrobryggede kreationer på landets gode ølbarer.”

Og det er her, at The Wharf sammen med søsterbaren Charlies Bar i København er blandt de 10 bedste i Danmark. White Guide skriver følgende om barerne:

“Charlies Bar i København og søsterbaren The Wharf i Aalborg er nogle af de eneste og utvivlsomt de bedste til at servere traditionel britisk cask ale, der håndpumpes eller tappes direkte fra de særlige fade, hvor øllet stadigvæk er levende og kun indeholder blid naturlig kulsyre. Begge steder oser desuden af hyggelig autentisk pubstemning.”

Har 70 ølhaner: Ølbar i Aalborg er blandt Danmarks 10 bedste
Foto: VisitAalborg

Ægte pubstemning

Næste gang du skal nyde en kold øl med en heldigt udvalgt, er der altså alt mulig god grund til at stryge forbi den hjertevarme pub i Borgergade, som White Guide netop også roser for den hyggelige, autentiske pubstemning.

Foruden et stort udvalg af ciders og øl, udmærker The Wharf sig også ved at have fire store fladskærme, som (selvfølgelig) viser masser af britisk fodbold, og hver anden tirsdag er The Wharf fyldt med konkurrencelystne gæster, der dyster i de den legendariske pubquiz.

Del artikel

Andre læser også