Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har 17.000 følgere på Instagram: Nu udgiver gymnasielærer anderledes kogebog

Af Michael Qureshi
Almedina Bajramović Boskailo med sin kogebog”Det Lette Valg – Glad og Sund uden Gluten og Sukker”.
Almedina Bajramović Boskailo med sin kogebog”Det Lette Valg – Glad og Sund uden Gluten og Sukker”.

Af Kathrine Larsen

Almedina Bajramović Boskailo fra Aalborg vil sætte fokus på noget, de færreste har lyst til at snakke højt om. Det er noget, hun selv har haft store problemer med, men nu har været i stand til at begrænse ved hjælp af sine spisevaner.

Det skal handle om noget så usexet som din tyktarm.

På fredag d. 28. oktober springer Almedina ud som forfatter. Hun har sammen med forlaget Mellemgaard udgivet sin første kogebog, ”Det Lette Valg – Glad og Sund uden Gluten og Sukker”.

For nogle år siden kontaktede Almedina sin læge, da hun længe havde haft problemer med sin mave, som viste sig i form af maveonde, oppustethed og andre ting, der besværliggjorde hendes hverdag. Men lægen kunne ikke fortælle hende, hvad der var galt, så Almedina tog sagen i egen hånd.

Hun begyndte med at skære gluten ud af sin kost, og hun fandt ud af, hun fik det meget bedre, hvis hun undlod at indtage mad, der indeholdte gluten. Derefter forsøgte hun det samme med sukker, og resultatet blev kun bedre.

”Men det var jo også frustrerende. Skulle jeg så leve resten af mit liv uden at spise gluten og sukker?”, fortæller Almedina.

Glutenfri pizza med bund af rødbede står på menuen i aften ??? Opskrift: 250 g rødbede 2 æg 100 g revet ost 2 tsk fiberhusk 1,5 tsk oregano 1 knivspids salt Fremgangsmåde: Start med at rive rødbeden. Rødbede, æg og ost blandes. Resten tilsættes massen. Bredes ud på en plade med bagepapir. Bages ved 200 grader varmluft i 15 minutters tid, indtil pizzaen er gylden. Tages ud af ovnen og fyldes med dit yndlingsfyld. Jeg valgte, tomatpasta, bresola, forårsløg, rød peberfrugt, frisk mozzarella og napolitana salat. Salaten kommes først ovenpå pizzaen når den har været i ovnen anden gang. Bages atter i ca. 5-10 min ved 200 grader varmluft. Voila ? #food #foodporn #fit #fitness #fitfamdk #aalborg #danmark #glutenfri #mad #sundhed #livsstil #workout #healthy #glutenfree #sugarfree #træning #lowcarb #sundmad #sund #protein #lowcarbdk #øko #økologi #organic #lchf #sukkerfri #pizza

Et billede slået op af Almedina Bajramović Boskailo (@sund_inspiration) den

Kogebogen er fyldt med opskrifter på sund og lækker mad uden gluten eller sukker. Det er madopskrifter, som Almedina har oplevet, hjælper hende til at leve en hverdag uden maveproblemer.

Det er overskuelige opskrifter på lette alternativer til traditionelle retter med hvedemel og sukker.

”Jeg var meget opmærksom på, at alle dagens måltider skulle være repræsenteret i bogen, så at hvis nogen skulle have lyst til at prøve at leve en måned uden gluten og sukker, skulle de kunne finde opskrifterne og inspiration i bogen”, fortæller Almedina om hendes tanker med bogen.



Til hverdag er Almedina gymnasielærer på Aalborghus Gymnasium, hvor hun underviser i tysk og samfundsfag.

Det kan også være, du kender hende bedre under hendes instagram-profil ”sund_inspiration”, hvor hun har næsten 17.000 følgere.

Det var også på instagram, det hele startede for Almedina.

Her begyndte hun at lægge billeder og opskrifter op af mad, som hun oplevede lettede hendes mavebesvær. Det var også her, hun blev inspireret til at lave kogebogen.

”Nogle af mine følgere skrev til mig: hvorfor laver du ikke en kogebog? Og jeg begyndte at tænke: ja, hvorfor ikke. Vi kender vist alle det der med, man står i køkkenet og følger en opskrift på telefonen eller Ipaden, og så går den ud, og man skal trykke på den igen med klistrede fingre. På den måde er en kogebog lettere at have med at gøre”, fortæller Almedina om tankerne bag bogen.

Frokost ? Proteinrig grøn linse pastasalat med tun, edamamebønner og hytteost ?? Opskrift: 200 g cherrytomater 100 g rød peberfrugt 200 g frosne edamamebønner 2 dåser tun 125 g kogt grøn linse pasta (@vitafood.dk) 150 g hytteost Saft af en halv citron Salt Fremgangsmåde: Start med at koge pastaen i 9-11 minutter. Hak tomater og peberfrugt meget små og kom dem i en skål. Kom edamamebønnerne i en si, og skyl med kogende vand indtil de er tøet op og kom dem også i samme skål. Når pastaen har kogt færdig, skylles den i koldt vand og blandes i skålen. Kom så de to dåser tun i og vend det hele sammen. Hytteosten blandes i til sidst og salaten piftes om med salt og citronsaft. Proteinrig salat med masser af vigtige vitaminer og mineraler og mætter utroligt meget. Tip: lav gerne lidt ekstra så der er til madpakken dagen efter ? Voila ? #food #foodporn #fit #fitness #fitfamdk #aalborg #danmark #glutenfri #mad #sundhed #livsstil #workout #healthy #glutenfree #sugarfree #træning #lowcarb #sundmad #sund #protein #lowcarbdk #øko #økologi #organic #lchf #sukkerfri #salad

Et billede slået op af Almedina Bajramović Boskailo (@sund_inspiration) den

Ifølge undersøgelser lider 20% af danskerne af irritabel tyktarm i mildere eller sværere grad end Almedinas eget tilfælde, og derfor er det også vigtig for hende at slå fast, hvad der virker for hende, virker måske ikke for andre på samme måde.

”Det handler om at prøve sig frem, at finde sin egen grænse. Det er meget vigtig for mig at slå fast, at denne bog ikke er en kur. Det er en guide, en inspiration, en håndsrækning til folk, der gerne vil leve sundere.

Det kan ikke skade at skære ned på indtaget af gluten og sukker. Vores tarme er ikke gearet til at klare så meget gluten og sukker, som vi indtager i Danmark i dag. Men den gode ting er, at hvis man bare skærer ned på ens gluten- og sukkerindtag, kan man genoprette værdien i ens tarme igen”, fortæller Almedina entusiastisk.

Almedina håber, at hendes bog kan være med til at nedbryde nogle tabuer omkring emnet, og at det ikke skal være flovt at lide af irritable tyktarm.

”Jeg oplever, at der er mange, der kontakter mig, og fortæller, at det er lige, hvad de har manglet, og at de er glade for, der endelig er nogen, der taler om det. Jeg håber, min bog kan være med til at hjælpe folk. Det er egentlig mit største ønske med den her bog; at hjælpe folk”, fortæller Almedina.

Kogebogen "”Det Lette Valg – Glad og Sund uden Gluten og Sukker”. som kan købes i Bog & Idé og Arnold Busck på fredag d. 28. oktober.
Kogebogen “”Det Lette Valg – Glad og Sund uden Gluten og Sukker”. som kan købes i Bog & Idé og Arnold Busck fra på fredag d. 28. oktober.

Almedinas drømme stopper ikke allerede ved bogen. Hun vil gerne nå længere ud og tale om sund mad, og hvordan den påvirker vores kroppe.

”Jeg vil gerne ud og tale mere om det; ud og holde foredrag, specielt på skoler. Sætte fokus på hvordan dårlige spisevaner også påvirker børn og derved hjælpe dem. Jeg vil gerne være med til at skabe en større bevidsthed omkring, hvad det kan gøre at undlade at spise sukker og gluten eller skære ned på indtaget.

Pas på din krop. Du skal leve med den resten af livet. Behandl den ordentligt, spis rigtigt og sundt, ellers vil det have konsekvenser senere i livet.”

Bogen kan købes i Bog & Idé på Boulevarden og Arnold Busck i Bispensgade fra fredag d. 28. oktober.

Almedina vil være at finde i Bog & Idé på fredag kl. 14.30-16.30, hvor hun vil svare på spørgsmål folk måtte have om bogen, eller bare til en snak om, hvor vigtigt det er med en sund livsstil.

Læste du artiklen om Almedina på Instagram?

Hun bruger #aalborg: Denne livsstil har givet hende 14.000 følgere

Almedina i Aalborg

Del artikel

Andre læser også