Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hæsblæsende underholdning: Flying Superkids kommer til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Flying Superkids Presse
Foto: Flying Superkids Presse

Flying Superkids startede tilbage i 1967 som alle andre almindelige gymnastikhold, men har igennem årene udviklet sig til at være et internationalt anerkendt gymnastikfænomen.

Nu er de de eneste i verden, der rejser rundt med netop denne slags akrobatiske shows, og de har allerede performet i mere end 35 lande verden rundt.

Og igen i år har vi fornøjelsen af det flotte show her i Aalborg.

De gæster nemlig Fjordmarken i Aalborg Vestby lørdag den 31. august, Lørdag den 7. september og søndag den 8. september.

Forpremieren 31. august er allerede udsolgt, og der er kun få billetter til de andre forestillinger, så det er med at være hurtig, hvis børn og barnlige sjæle skal have en fed oplevelse.

Hæsblæsende underholdning: Flying Superkids kommer til Aalborg
Foto: Flying Superkids Presse

Hæsblæsende underholdning

Publikum kan igen i år se frem til hæsblæsende underholdning, højtflyvende spring og sprudlende livsglæde.

Flying Superkids optræder nemlig med den kendte blanding af gymnastik, akrobatik, tumbling, sang, dans og ikke mindst spring, der får ’superbørnene’ til at flyve gennem luften i et hæsblæsende tempo.

‘Superbørnene’ har udviklet en masse nye numre og bygget nye springredskaber til dette års show, og derudover er teltet i år bygget op med udvendige buede master, så der er fantastisk udsyn fra alle pladser inde i teltet.

Showet varer cirka to timer og Flying Superkids lover medrivende og musikalsk underholdning for hele familien

Hoppeborge, trampoliner og workshops

Udover det store show, kan man også se frem til den store Kia Familt Park, hvor børnene kan slå sig løs i alt lige fra hoppeborge, trampoliner, danse, workshops og meget mere.

Parken åbner to timer før hver forestilling.

Hæsblæsende underholdning: Flying Superkids kommer til Aalborg
Foto: Flying Superkids Presse

Hvad: Flying Superkids
Hvor: Fjordmarken, Strandvejen 30
Hvornår: 31. august (UDSOLGT), 7. september og 8. september

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også