Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Håndboldsæsonen er afgjort: Aalborg Håndbold kåret til danske mestre

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

De danske håndboldligaer og 1. division afsluttes før tid. Grundspillet samt slut- og kvalifikationsspil afvikles ikke.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

Dermed er Aalborg Håndbold kåret til danske mestre hos herrerne med deres aktuelle førsteplads, mens Team Esbjerg kåres som mestre hos kvinderne.

Hos kvinderne får det alvorlige konsekvenser for Aalborgs kvindelige hold.

EH Aalborg rykker ud af damernes håndboldliga, mens Vendsyssel Håndbold rykker op.

“Det er ingen hemmelighed, at det her scenarie er det værst tænkelige, der kunne ske for dansk håndbold.

Jeg er frygtelig ked af, at vi har måttet træffe den her beslutning, men det er desværre den eneste rigtige set i lyset af den situation, vi står i.

Selve afgørelsen er for os i Dansk Håndbold Forbund at se den bedste af de mulige scenarier,” siger DHF-formand Per Bertelsen på forbundets hjemmeside.

Dermed er Aalborg Håndbold danske mestre på papiret to sæsoner i træk, da de vandt The Double i sidste sæson.

Ville helst have spillet sæsonen til ende

Sportsdirektør Jan Larsen udtaler på klubbens hjemmeside;

“Jeg er naturligvis rigtig stolt og glad for, at vi nu kan kalde os dansk mester for femte gang i klubbens korte historie.

Jeg ser med glæde tilbage på den sæson, vi har haft, men vi ville selvfølgelig allerhelst have spillet sæsonen til ende på normalvis.

Det ændrer dog ikke ved, at vi har præsteret på et højt niveau hele sæsonen og allerede havde sikret os grundspilssejren i suveræn stil.

Jeg er derfor glad for, at spillere og alle omkring klubben får et dansk mesterskab med i bagagen ovenpå alt det hårde arbejde sæsonen igennem,” siger direktør Jan Larsen og fortsætter:

“Den nuværende situation ligger selvsagt en dæmper på fejringen indtil videre.

Men vi vil undersøge muligheden for, hvordan vi kan markere dette mesterskab med vores fantastiske fans og samarbejdspartnere samt alle i og omkring klubben – selvfølgelig med den forudsætning at myndighedernes anbefalinger overholdes,” slutter Jan Larsen.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også