Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gymnasielærer med 20.000 følgere: Udgiver lækker kagebog

Af Kristina Obitsø Baltov

I oktober sidste år udgav Almedina Bajramovic Boskailo sin første kogebog Det lette valg – Glad og Sund uden Gluten og Sukker.

Som navnet antyder er det en kogebog med masser af lækre og lette alternativer til traditionelle retter, som ellers normalt indeholder hvedemel og sukker.

I dag udkommer så efterfølgeren Det søde valg. Her er samlet 40 lækre opskrifter på kager, desserter og søde sager, som ikke indeholder mel og sukker – men hvor der ikke er gået på kompromis med den gode smag.

Gymnasielærer med 20.000 følgere: Udgiver lækker kagebog

Har 20.000 følgere på Instagram

Sundheden er i fokus på en nem og tilgængelig måde.

Almedina er til daglig gymnasielærer på Aalborghus Gymnasium og indehaver af instragramprofilen ”sund_inspiration”, som har over 20.000 følgere. Det var her, idéen til hendes kogebøger opstod.

”Efter jeg udgav Det lette valg, har jeg oplevet en efterspørgsel på opskrifter med udgangspunkt i det søde køkken. Nu har jeg så samlet de bedste i denne bog. Jeg vil gerne vise, at det er muligt – og faktisk også nemt – at servere lækre desserter for sine gæster uden at bruge raffineret sukker” siger Almedina til MigogAalborg.

Har ændret vaner og kost

Hun lider selv af irritabel tyktarm, som tidligere har givet hende meget besvær i hverdagen. Men så opdagede hun, hvor meget det hjalp på hendes gener at ændre på kosten:

”Der er så mange i Danmark, der lider af glutenintolerance eller irritabel tyktarm, men vi taler sjældent om det. Det er nemt at forkøbe sig i kosttilskud og særlige madvarer, men jeg har opdaget, at jeg kan få det meget bedre, hvis bare jeg undgår raffineret sukker og gluten.

I bogen viser jeg, at det faktisk er enkelt at lave lækre, søde desserter derhjemme med helt almindelige fødevarer. Du behøver ikke gå ned på hygge, bare fordi du gerne vil undgå sukker” siger Almedina.

Gymnasielærer med 20.000 følgere: Udgiver lækker kagebog

Den gode smag i fokus

Bogen henvender sig ikke kun til de mennesker, som oplever problemer i hverdagen.

Det er ikke nogen lynkur eller en retningsbestemmer. I stedet er den en håndsrækning til alle, der ønsker at prioritere sundhed og velvære.

For Almedina har det været vigtig at holde ingredienslisten kort. Alt skal kunne købes i supermarkedet.

Desuden er alle opskrifterne smagt og godkendt af mennesker, som normalt spiser sukker.

”Ofte kan de slet ikke smage forskel. De bliver overrasket, når jeg fortæller dem, at der ikke er sukker i, og at hvedemelet eksempelvis er erstattet med mandelmel” fortæller Almedina.

Personligheden skinner igennem

Almedina har selv taget alle billederne i bogen. Det betyder meget for hende, at den repræsenterer hende som person, og at den er i tråd med den stil, hun har på sin instagramprofil.

Det er her hun har skabt sin store succes. Og selv om der ligger rigtig meget arbejde bag at udgive en kogebog, så er det det hele værd for Almedina. Hun oplever nemlig, at det hjælper folk til at få det bedre.

Gymnasielærer med 20.000 følgere: Udgiver lækker kagebog

Fra i dag kan bogen købes til 159,95 kr. i Bog & Idé i Østeraagade og her.

Har du spørgsmål til Almedina, eller ønsker du bare en snak om sund livsstil, så kan du på fredag d. 6 oktober fra kl. 16.00-18.00 møde hende i Bog og Idé i Østeraagade, hvor hun holder bogsignering.

Del artikel

Andre læser også