Guten appetit: Tag børnene gratis med på strandhotel

Efterårsferien nærmer sig – og traditionen tro kan du tage børnene med til en ægte østrigsk madoplevelse på Strandhotellet Blokhus .
Igen i år åbner hotellet nemlig dørene til sin Schnitzel- og Cordon Bleu-festival og inviterer alle børn under 10 år til at spise med gratis.
“Vi glæder os til at byde inden for, og der plejer at komme mange gæster, så vi vil anbefale, at man booker bord på forhånd,” siger hotelchef Casper Frederiksen.
Ægte østrigsk menu
At det lige netop er wienerschnitzel og cordon bleu, der er på menuen, er ikke tilfældig.
Strandhotellets køkkenchef, Milos Nikolic, kommer nemlig fra Østrig. Derfor vil man selvfølgelig også opleve, at det bliver lavet efter klassisk østrigsk tradition.
“Den østrigske måde at tilberede retterne på er lidt anderledes, hvilket gør paneringen mere luftig,” forklarer Casper Frederiksen.
“Og så er det jo en god og børnevenlig ret, som man enten kan vælge traditionel wien kartoffelsalat, stegte kartofler eller pomfritter til. Så det er en god måde at få noget lækkert mad på, som børnene også kan lide.”
Schnitzel- og cordon bleu-festivallen foregår på Strandhotellet Blokhus i hele efterårsferien fra lørdag den 11. oktober til og med søndag den 19. oktober.
En menu koster 245 kroner, og alle børn under 10 år spiser gratis i følge med en voksen.