Det bli’r hedt: Kom til gus-marathon i svømmehal

Kan du ikke få det varmt nok, har vi fundet det perfekte arrangement til dig.
Skansen afholder igen deres populære gusmaraton, hvor du kan svede igennem til hele seks gus i løbet af aftenen.
Det foregår fredag den 6. september fra kl. 17.00 til 20.30 i Skansens svømmehal i Nørresundby.
“Vær med når vi inviterer indenfor til en fredag aften i varmen og velværens tegn. Der bliver kælet ekstra meget for detaljerne i saunaerne, såvel som i Wellness området, hvor du kan holde pause fra varmen med lækre snacks og drikkevarer.
Vi bestræber os på gusoplevelsen bliver noget ekstra i forhold til hverdags-gusene. Tidligere har man kunne opleve DM gusmestrene give generalprøver på deres showgus.
Der kan også være alt fra korte helvedesgus, til flotte håndklædetricks, til stille og rolige wellnessgus. Det er en ny oplevelse hver gang du sætter dig i saunaen, til et af de seks gus i løbet af aftenen,” skriver Skansen om arrangementet.
Læs også: Kæmpe lagersalg i Aalborg: Spar op til 60 % på eksklusive sneakers Program for aftenen
- 17.00: Skal du senest være inde, her lukker kassen
- 17.35: Dagens første gus, i Kelosaunaen.
- 17.35 – 20.00: Gus i hhv. Kelo- og Panoramesauna.
- 20.00: Tak for i dag, alle skal i omklædningen.
- 20.30: Alle skal være ude af omklædningen.
Det koster 219 kroner at deltage. Du kan købe billetter her.
Læs også: Hvad skal du lave: Her er din oversigt over oplevelser i Aalborg – også når det regner