Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

Af Stine Kjølby Christensen

Annonce

Guld & Rod i City Syd har netop fejret sin to års fødselsdag.

På bare de to år har butikken i høj grad fundet sit fodfæste i byen og er pakket med nysgerrige kunder og engagerede sælgere i næsten hele åbningstiden.

Her har man virkelig fået skabt et koncept, som de fleste kan forholde sig til, hvilket også er grunden til, at kæden i dag råder over fem butikker i hhv. Aalborg, Esbjerg, Hjørring, Viborg og Ringkøbing.

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

Sælg dit rod

Jesper Petersen, som står bag butikken, er meget glad for den måde, aalborgenserne har taget imod Guld & Rod.

Konceptet er også ret genialt – og alligevel så simpelt.

Butikken er bygget på hyldesystemer – også kaldet ”stande”, hvor enhver kan booke sig ind, og herefter har frit spil til at sælge ud af sine ting på den stand, man har lejet. I dag er der 500 stande i butikken.

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

”Det eneste krav er, at man skal leje standen i minimum en uge. De fleste vælger dog at leje i en måned for at have de bedste forudsætninger for at få solgt ud,” fortæller Jesper til MigogAalborg.

Standholderen har selv ansvaret for at sætte sine ting op på hylderne, bestemme prisen og ellers bare at holde den pæn og ryddelig – hvis det er det udtryk, man går efter.

Derudover sørger personalet i Guld & Rod for resten mod 15% i kommission.

Tid er en mangelvare

Langt hen ad vejen kan konceptet sammenlignes med et helt almindeligt loppemarked – og så alligevel ikke.

På det klassiske loppemarked kræves der netop, at sælgeren afsætter en masse tid – måske endda en hel weekend – til at fragte, stable, sælge og pakke ned igen. Alt sammen tid, som kunne være brugt anderledes og bedre.

”I dag er tid en mangelvare for de fleste, så det smarte ved konceptet er, at folk ikke skal bruge deres egen tid på at sælge,” forklarer Jesper og fortsætter:

”Samtidigt har vi valgt at starte, da trenden omkring loppemarkeder boomede. Folk gider godt at putte brugte ting ind i deres hjem – og gå med tøj, der er brugt. Konceptet havde aldrig klaret den for 10 år siden, dengang skulle alt jo være nyt.”

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

Donationer til lokale formål

Det sker også ofte, at Guld & Rod sammenlignes med de velgørende genbrugsbutikker, som vi kender fra hele landet. Og det er heller ikke helt forkert.

Ind i mellem sker det nemlig, at kunderne i Guld & Rod donerer ting til butikken. Pengene for salget af donationerne har Jesper valgt at lade gå til lokale og velgørende formål.

Indtil videre har Guld & Rod doneret over 40.000 kr. til forskellige formål rundt omkring i landet. Bl.a. en donation til Nordjyllands Dyreinternat på 10.000 kr. og senest et projekt i Hjørring for unge med psykiske lidelser.

”Det passer godt til vores koncept at kunne bidrage på denne måde. Så det er vi meget glade for.” siger Jesper.

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

Ideelt for både kunder og sælgere

Det er ikke kun Jesper selv, som er glad for den måde, Guld & Rod fungerer på. Tager man en snak med kunder såvel som sælgere, så er opfattelsen den samme.

Helle har været fast standholder i to år og har været glad for den måde, hvorpå hun nemt har kunnet komme af med sit rod.

”Jeg er generelt imod at smide ting ud, men samtidigt har jeg heller ikke haft tiden til at få solgt ordentligt ud førhen,” siger Heller og tilføjer:

”Derfor passer konceptet passer mig helt perfekt. Jeg er tryg ved at efterlade mine ting her, og jeg har tillid til personalet.”

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

Guld og rod i nye hjem

Jesper fortæller, at omkring 500 kunder har sin gang i Guld & Rod – om dagen!

”Folk holder jo i kø, når vi åbner!” fortæller Jesper med et grin.

Kerneværdierne i Guld & Rod er også netop, at alle skal føle sig velkomne. Især oplever Jesper, at den yngre målgruppe kommer oftere og oftere i butikken.

Én af gengangerne er 21-årige Simone, som har været stamkunde lige siden sit første besøg.

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

Guld & Rod startede i Aalborg: Nu har de butikker i fem danske byer

”Man kan finde så mange spændende ting herude. Ting som nogle har haft glæde af i lang tid, men måske med tiden er begyndt at se på det som skrammel,” forklarer Simone og fortsætter:

”Det gode er jo bare, at tingene bliver ved med at have den samme værdi – nogle gange er det bare nødvendigt, at nogle nye øjne kigger på det.”

Et loppemarked der aldrig slutter

Simone er bestemt også vild med loppemarkeder på det helt klassiske facon – alligevel er der noget særligt over at besøge Guld & Rod.

”Man kan ligesom mærke hjemmene fra stand til stand. Jeg føler, at jeg besøger en rigtig butik med de samme varer, hvor der alligevel er noget nyt hver gang.

Butikken bliver ikke bare brugt som et pulterkammer for dem som sælger. Man kan se og mærke, at de er tilstede og indordner deres varer og priser, efter hvad der bliver solgt – eller ikke solgt. Derfor kan man nogle gange være heldig, at en vare man har kigget på før, er blevet sat ned.

Det er ligesom et loppemarked, det slutter bare aldrig.”

Vil du også på opdagelse i loppemarkedet der aldrig slutter?

Guld&Rod kan besøges alle dage på Stenbukken 3A, 9200 Aalborg SV.

Find åbningstiderne her.

Lige nu kører Guld&Rod desuden med et godt tilbud, hvis du overvejer at booke en stand.

Konkurrence!

I samarbejde med Guld&Rod udlodder vi lige nu 6 stande i butikken i Aalborg til tre heldige vindere.

Hver vinder får tildelt to stande i 14 dage og kan administrere dem, som man ønsker. Guld&Rod sørger selvfølgelig for salget.

Præmien har en værdi á 500 kr. pr. vinder.

Alt du skal gøre for at deltage, er at svare på følgende spørgsmål:

I hvilke byer kan du besøge Guld&Rod?

Smid dit svar afsted i kommentarfeltet på Facebook. Vi trækker tre vindere torsdag d. 17. august.

Del artikel

Andre læser også