Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I historiske omgivelser: Guld & Rod åbner butik i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg har masser af smukke bygninger, men er der ikke mange, der kan måle sig med ikoniske Jens Bangs Stenhus på Nytorv, der er et af byens mest kendte vartegn.

I 347 år (fra 1666 – 2013) holdt Svaneapoteket til i stueetagen, men nu kan vi afsløre, at der snart sker spændende ting og sager i de historiske lokaler.

Genbrugs- og loppemarkedet Guld & Rod, der i 2015 åbnede på Stenbukken i City Syd, rykker nu teltpælene op for at åbne en helt ny butik i det gamle stenhus.

“Vi kan slet ikke få armene ned. I mine øjne er det nogle af de mest spændende lokaler i Aalborg, og vi glæder os helt vildt til at byde aalborgenserne indenfor til et fintunet koncept,” fortæller Jesper Petersen, indehaver af Guld & Rod, til MigogAalborg.

I historiske omgivelser: Guld & Rod åbner butik i midtbyen

Et helt nyt koncept er klar

Guld & Rod har lige overtaget lokalerne, og i de kommende uger skal håndværkerne forvandle lokalerne til et helt nyt Guld & Rod univers – indrettet med respekt for stenhusets historie.

“Vi kommer til at præsentere et helt nyt koncept, som vi tror vil appellere til alle aalborgensere. Vi vil fokusere på luksus-genbrug og tilbyde en unik shoppingoplevelse for vores kunder,” afslører Jesper.

Butikken bliver på 400 kvadratmeter, og inde i de hygge lokaler er det så meningen, at man kan gå rundt til forskellige showrooms og standpladser – som man i øvrigt stadig kan leje og sælge ting fra.

“Vi tager lige genbrugsoplevelsen et nøk eller to op. Vi vil meget gerne undgå nyere varer, men i stedet fokusere på unikke genbrugslopper, som man ikke bare finder alle steder,” fortæller Jesper.

Den nye butik bliver en luksus genbrugsbutik, der vil tilbyde en eksklusiv shoppingoplevelse for folk, der elsker bæredygtighed og genbrug.

“Vi vil have et bredt udvalg af genbrugsvarer, men med en mere eksklusiv tilgang end kendt fra vores andre butikker. Vi vil have alt fra designertøj og accessories til vintagemøbler og dekorationer.”

I historiske omgivelser: Guld & Rod åbner butik i midtbyen

Guld & Rod åbner efter planen i starten af april.

Den nye butik kommer til at holde åbent mandag – torsdag 10.00-17.30, fredag 10.00-19.00 og lørdag-søndag 10.00-16.00

Del artikel

Andre læser også