Sjælden mulighed: Få en guidet tårntur i Vor Frelsers Kirke
Aalborg er også flot foroven.
Har du allerede oplevet byens skyline fra Aalborg Tårnet eller Salling ROOFTOP, kan du nu supplere med et nyt udsigtspunkt.
Vor Frelsers Kirke inviterer til en sjælden udbudt mulighed.
Mandag den 10. juli klokken 13.00-14.00 laver de en guidet tur i kirkens tårn.
Det er gratis at komme med, og du behøver blot møde op foran kirken, der ligger på Annebergvej 2.
Både før og efter turen vil du have mulighed for at nyde en stund i kirkens café eller ude i Folkehaven foran kirken.
Der serveres både kaffe, the og lidt køligt i caféen.
“Her i sommerferien laver vi guidede ture op i tårnet – så tag endelig dit barn, barnebarn, din kæreste, date, nabo, eller ven under armen og få en gratis sommeroplevelse sammen,” skriver kirken om arrangementet.
Læs om den guidede tårntur her.