Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guidet rundtur: Kom på elge-bilsafari i Lille Vildmose

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Har du ikke lige råd til den helt store safaritur til Afrika dette efterår, så frygt ej.

En god halv time mod øst finder vi nemlig storslåede Lille Vildmose, som siden 2015 har huset den største af verdens nulevende hjortearter.

Der er naturligvis tale om elgen, der kan veje helt op til 500 kg!

På udvalge dage i både september og oktober har du mulighed for at komme på guidet rundtur i elgenes land i din egen bil og komme på en vaskeægte elgesafari.

Du kan vælge mellem datoerne 18. september, 9. oktober, 15. oktober, 16. oktober, 20. oktober og 22 oktober.

Oplev elge og havørne direkte fra bilen

På den guidede tur sidder du trygt og sikkert i din egen bil, mens du bliver klogere på det store område mod øst.

På den guidede tur ledes der efter mosens store giraf (elgen) og den flyvende dør (havørnen).

På Portlandmosen kan du mærke mosens gyngende grund og høre guiden fortæller om højmosens unikke dyre- og planteliv.

Et formidlingssystem gør at guiden via bilradioen kan fortælle under kørsel, og børnene kan deltage i bil-banko, hvor de kan sætte kryds, når de ser dyrene.

En billet koster 120 kr. for voksne og 75 kr. for børn for 2 timers guidet tur i egne biler - og inkl i prisen er der entré til Lille Vildmosecenteret

Mere info om elgen

Lille Vildmosecentret skriver selv om elgene:

“Der blev skrevet Danmarkshistorie den 19. november 2015, da en håndfuld svenske elgkalve flyttede ind i Lille Vildmose. Dyrene går i et 21 km2 stort område – svarende til næsten 4.000 fodboldbaner, hvor der siden sommeren 2016 har være muligheder for, at se de imponerende dyr bevæge sig rundt i Danmarks største fredede landområde – nøjagtigt som de gjorde for 5.000 år siden.

Elgen, som er den største af verdens nulevende hjortearter, vejer 300-500 kg. og vil derfor sætte en anseeligt fodaftryk i Lille Vildmose – i bogstaveligste forstand. 

Elgene er ikke kommet til Lille Vildmose uden grund. De er her for at hjælpe med genopretningen af den interessante højmose, med det unikke fugle- og planteliv, der hører til. Det er elgens evne til at begå sig i sumpede og våde områder, der gør de store pattedyr interessant at arbejde med i Vildmosen.

Elgene finder deres føde i områder, hvor kronvildtet og rådyrene ikke kommer i samme grad, og de kan derfor hjælpe med at holde birk og pil væk fra højmosen, så  træerne ikke udtørrer mosen. Hvis pil og birk skulle holdes nede ved brug af maskiner og manuelt arbejde, ville det koste op mod 1 million kroner hvert år!”

Du finder info om billetkøb lige her.

Del artikel