Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide – tremmesenge og andet babyudstyr du ikke kan undvære

Af Redaktionen

Annonce

Er du gravid eller har en kæreste, der er det? Så er du helt sikkert gået i gang med det store redebyggeri og er på udkig efter det perfekte babyudstyr til din kommende guldklump. Det kan være en jungle at finde ud af, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er. Markedet for babyudstyr er stort, og der udvikles hele tiden nyt babyudstyr, der er bedre og mere sikkert end det forrige. For at hjælpe på dig på rette spor kan du finde hjælp til det ultimative babyudstyr med denne guide. Du kan finde specifikke anbefalinger på Parenthood.dk, der står bag produktguides med eksempelvis de bedste tremmesenge.

1. En god barnevogn er uundværlig

Der er ingen tvivl om, at barnevognen er et af de dyreste køb, som du skal gøre dig, når du venter et barn. Barnevognen gør livet med en baby væsentligt nemmere. Barnevognen er et rigtig godt redskab til at få dit barn til at sove. I starten kan det være nødvendigt at gå kortere eller længere ture med barnet, men med tiden er der forældre, der vænner barnet til at falde i søvn selv i barnevognen. Mange børn sover væsentligt bedre, når de sover udenfor, hvorfor barnevognen bliver guld værd for dig. Det er også rart, at barnet kan ligge i barnevognen, når du skal på tur over til familie eller handle ind. Det er forskelligt fra forældre til forældre, om de foretrækker barnevognen fra ny eller brugt. Hvis du køber din barnevogn brugt, er der mange penge at spare. Barnevogne kan nemlig koste op til 15.000 kroner, hvorfor det er væsentligt billigere at købe det brugt eller på tilbud. Der er forskellige overvejelser at gøre sig, når du beslutter dig for at købe en barnevogn. Det gælder eksempelvis barnevognens størrelse, liggemål, opbevaringsplads, og om barnevognen er nem at folde sammen.

2. Tremmeseng, bedside crib, babynest, lift…

Sovetiden (eller mangel på samme) kommer til at fylde enormt meget med en nyfødt baby i huset. Derfor er det en god idé at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan du gør nætterne mest komfortable for dig og din baby. Det er forskelligt hvad forældre gør, når babyen skal puttes om natten. Nogen foretrækker, at babyen sover i en lift i tremmesengen. Fordelen ved tremmesengen er, at den kan bruges i mange år. Andre putter barnet i en babyseng eller en bedside crib, der kan stå ved siden af jeres seng. Hvis du ønsker, at dit barn skal ligge i sengen sammen med dig, kan du have barnet liggende i en babynest. På den måde minimerer du eventuelt risici, der er forbundet med at ligge klods op ad dig. Undersøg mulighederne og overvej, hvad der føles rigtigt for dig og din familie. Tænk også over, hvad der er muligt i jeres soveværelse i forhold plads. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt, at du sørger for, at barnet altid sover på ryggen. Dit barn må aldrig ligge mellem dig og din partner.

3. Puslebord til pusletiden

Puslebordet er særdeles vigtigt i de første par år. Det er ved puslebordet, hvor du kommer til at skifte utallige bleer flere gange om dagen og natten. Det er derfor vigtigt, at du går efter et puslebord, hvor “arbejdshøjden” er korrekt for dig og din partner. De fleste pusleborde er samme højde som køkkenbordet på cirka 90 cm. Hvis der er stor højdeforskel på dig og din partner, kan det være ideelt at tage en skammel i brug. Det vigtigste er nemlig at sikre, at du nemt kan komme til barnet, når der pusles. Og endnu vigtigere: At du kan have masser af øjenkontakt med dit barn og give tonsvis af gode kys. Det er lidt forskelligt fra familie til familie, hvilket puslebordet der vælges. Der er nemlig mange muligheder, om du eksempelvis foretrækker et puslebord, en puslekommode eller et vægophængt puslebord. Der er også forskellige overvejelser at gøre sig i forhold til selve indretningen af puslepladsen. Om du ønsker, at der skal hænge en uro over puslehynden, et spejl på væggen og lignende. Nogen vælger at gøre puslebordet helt neutralt, fordi de foretrækker, at fokus ved pusletiden skal være på god øjenkontakt og socialt samvær mellem omsorgsperson og baby.

4. Vikle, slyngevugge eller ergonomisk bæresele

Alle babyer er vidt forskelligt, men alle har tilfælles, at de har brug for en omsorgsperson – og at de allerhelst vil være tæt på denne omsorgsperson. Hvis du gerne vil have, at dit barn er tæt på dig så meget som muligt, kan det være en god idé at tage en vikle i brug. Det kan både bruges af dig og din partner. Det er en god måde at give barnet tryghed, samtidigt med, at du har hænderne frie. Viklen er ofte mere handy end barnevognen og fylder mindre. Derfor kan den være god at have med, hvis du eksempelvis skal på indkøb eller gå en tur et sted, hvor barnevognen vil være besværlig at have med sig. Bæreselen kan også bruges, hvis du ønsker et alternativ til viklen. Det er dog vigtigt at gå efter en bæresele, der er ergonomisk, således dit barn støttes korrekt. Slyngevuggen er guld værd for mange forældre, fordi det giver barnet mulighed for at blive bevæget i søvn derhjemme. På den måde slipper du for at gå rundt frem og tilbage i hjemmet og vugge barnet i søvn.

5. Tøj og MASSER af stofbleer

En baby vokser meget, gylper en del og savler. Derfor er det en god idé at have et godt udvalg af forskelligt tøj i flere størrelser på lager. Selvom en baby vokser hurtigt, vil du opleve, at du kan bruge hele dagen på at skifte tøj hele tiden. Babyens tøj bliver hurtigt beskidt, og der skal pludselig vaskes en del tøj. Sørg for at fylde puslekommoden godt op med et solidt lager af tøj. Med en baby i huset vil du også opleve, at stofbleer bliver uundværlige. Derfor er det en god idé at købe minimum 10-15 stofbleer, for du vil bruge stofbleer til ALT. Du kan lægge en stofble på puslehynden, så det kun er stofbleerne, som du vasker hver gang der sker uheld. Stofbleer er også gode at have, når barnet gylper. Det er nemlig super nemt at fjerne gylp med stofbleer.

Del artikel

Andre læser også