Konkurrencer, oplevelser og fællesskab: Stor guide til teambuilding i og omkring Aalborg


OBS! Stederne har betalt for at have bestillings-informationer i artiklen.
Hvis der er noget, der bringer folk tættere sammen, er det fælles sjove oplevelser. Her er teambuilding virkelig genialt!
Skal du arrangere teambuilding for kollegerne, er der masser af muligheder i og omkring Aalborg.

Vi har samlet 10 virkelig gode bud på teambuilding i guiden her – og der er med garanti noget for enhver smag.
Weber Grill Academy




Tag grillhandsken på og dyst mod kollegerne i, hvem der er den bedste grillmester!
Oplev en eksklusiv aften med grill, lækker mad og en god portion venskabelig konkurrence hen over grillene. Mens hyggen og fællesskabet er i fokus, er hovedpræmien og retten til at prale af bedrifterne på spil!
I hold samarbejder I om at tilberede den bedste 3-retters menu – sammensat af sæsonens råvarer og med kyndig vejledning af Weber Grill Academys grillmasters.
Det handler om at få koordineret og fordelt opgaverne, så I kan aflevere et pragtresultat til tiden. Hvert hold har Webers grillmaster lige ved hånden under hele teambuildingen – klar til at supporte og servicere jer hele vejen.
Det er naturligvis op til jer, hvor stor en rolle konkurrence-elementet skal fylde. Men når retterne er afleveret, bedømmer de skarpe og retfærdige grillmasters fra Weber Grill Academy resultatet og giver point for tilberedning, smag, anretning m.m. Og nå ja, opvasken klarer Weber Grill Academy!
Du kan booke her: ochristiansen@weber.com
eller ringe på tlf: 99363060
Du kan læse mere om Weber Grill Academy her.
Weber Grill Academy On Tour




Weber inspirerer dig ved grillen hele året – og vil du hellere holde eventet i din virksomhed eller privat, kommer de gerne til dig.
Få en unik oplevelse i selskab med Weber Grill Academy – og oplev, hvad du kan ved grillen!
Weber Grill Academy On Tour tager hele året ud til virksomheder og private, som vil lære at tilberede det bedste på grillen – tilsat teamwork og masser af hygge.
Logistikken klarer Weber, og de sætter rammerne, så I kan bruge tiden dér, hvor det er sjovest; ved grillen.
Webers grillmestre er klar med masser af tips, tricks og inspiration, der får tænderne til at løbe i vand. Gør klar til at grille en 3-retters sæsonbaseret menu – eventuelt opgraderet med ginsmagning og en god portion grilludfordringer.
Alt sammen skabt for at gøre jer til bedre grillere og give jer en oplevelse ud over det sædvanlige på jeres egen location.
Du kan booke her: awinther@weber.com
eller ringe på tlf: 99363060
Maximum




Maximums forlystelsesunivers har noget for enhver smag. Her kan I boltre jer i alt lige fra nervepirrende forlystelser til konkurrencepræget underholdning.
Elsker I at konkurrere, kan I slå jer løs på bowlingbanerne. Er teamet mere til hjernevridning, så prøv et af Maximums fem escape rooms i Aalborg, hvor I virkelig får testet jeres samarbejdsevner.
I kan også teste teamets kreative evner med Maximums spændende Cube Challenge, som er et spil, hvor snilde og snarrådighed er nøglen til succes.
Hos Maximum er der også mulighed for at tage et slag minigolf, prøve virtual reality eller laserskydning.
Efter de sjove udfordringer kan I sætte jer hos Restaurant the Grill og nyde den indbydende buffet.
Du kan læse mere om teambuilding hos Maximum her.
Fårup Sommerland



Er du på jagt efter teambuilding i rammer lidt udover det sædvanlige, har du mulighed for at afholde teambuilding i Fårup Sommerland.
Danmarks Sjoveste Skov tilbyder forskellige teambuilding-aktiviteter, hvor parkens faciliteter tages i brug og gør teambuilding-oplevelsen til en sjov og anderledes oplevelse.
Prøv for eksempel Fårup Escape Games, teambuilding på Skattejagten eller lej en rutsjebane, så I har den helt for jer selv.
Fårup Sommerland hjælper med at strikke et program sammen, der passer perfekt til jer – så I bliver rystet sammen og får styrket samarbejdet på ægte Fårup-manér.
Du kan læse mere om teambuilding i Fårup Sommerland her.
Rold Skov Adventure




Velkommen til et sjovt og udfordrende arrangement i Danmarks flotteste skov.
Rold Skov Adventure tilbyder arrangementer for grupper og virksomheder.
Her kan I prøve følgende: teambuildings-aktiviteter, high rope, klatring, mountainbike, bow combat, segwaybane, virtuel skattejagt, bueskydning og meget mere.
I kan slutte dagen af med at designe jeres egne pizzaer, som bages i de udendørs pizzaovne.
Rold Skov Adventure tager også gerne ud til jer og laver et arrangement på jeres matrikel.
Du kan læse mere om Rold Skov Adventure her.
Zagadka Escape Games




Zagadka Escape Games ligger i hjertet af Aalborg og har fire spændende escape rooms!
Et escape room er den perfekte teambuilding aktivitet. Det kræver overblik, samarbejde og god kommunikation – og så er det jo også bare sjovt!
Zagadkas spil er skabt af entusiaster, som selv elsker genren, og det er selvsamme entusiaster, der står klar til at guide jer igennem oplevelsen.
I kan enten flygte fra en fangelejr, opklare et mysterie eller bryde ind på et ministerkontor.
I alt har Zagadka fire spil med plads til 5 spillere i hver, så der kan være 20 spillere i gang samtidigt, med en pris fra 130 kr. pr. person.
To af deres escape rooms er identiske, så hvis I er 6-10 spillere på tur, kan I konkurrere imod hinanden om at få den bedste tid på lige vilkår.
Du kan læse mere om Zagadka Escape Games her.
TECHCOLLEGE




Få en anderledes og unik oplevelse med kollegerne eller medlemmerne til gastronomisk teambuilding på TECHCOLLEGE.
På TECHCOLLEGE i Aalborg laver de et arrangement, hvor I kastes ud i gastronomiske udfordringer. Det styrker det tværfaglige samarbejde og giver enestående fællesskab. Og så smager det også godt bagefter.
TECHCOLLEGE tilbyder forskellige oplevelsesarrangementer og events for virksomheder, foreninger og private, hvor omdrejningspunktet er læring krydret med samarbejde, networking og ikke mindst socialt samvær.
Det hele foregår i deres køkkener eller i bageri i Aalborg.
Planlæg en helt unik teambuilding tilpasset lige netop jeres behov eller vælg mellem de specifikke teambuilding-arrangementer her:
- Gastronomisk teambuilding
- Teambuilding med tapas
- Turen går til Italien
- Årets grillmester
- Masterchef
- Smørrebrød
- Gourmetpølsemageri
- Lækre luksusflødeboller
- Den store bagedyst
- Chokolade og konfekt
I kan læse mere og booke jeres næste teambuilding her.
Awa Teambuilding




Awa Teambuilding er specialister i at skabe tillid og motivation igennem et enestående firmaaktiviteter. Lad os præsentere nogle af de spændende oplevelser, som Awa Teambuilding har i ærmet:
GPS City Challenge: Dette er ikke bare en almindelig skattejagt. Det er en fusion af Århus’ rige historie, teamwork og gåder. Og for dem, der elsker vand, kan denne udfordring også opleves på havet med deres GPS Water Challenge.
Mobil Escape Room: Uanset om du ønsker at opleve mysteriet midt i naturen eller i komforten af jeres eget kontor, leverer Awa skræddersyede escapegame-oplevelser, der er både udfordrende og anmelderroste.
Dining in the Dark: Forestil dig en kulinarisk rejse, hvor hver bid er en overraskelse. Med “Dining in the Dark” får I en unik mulighed for at styrke kommunikationen i teamet, mens I navigerer gennem en mørklagt spiseoplevelse krydret med gåder og quizzer.
Med Awa Teambuilding får du mere end bare aktiviteter; du får en partner dedikeret til at sikre, at din teambuilding er både meningsfuld og effektiv.
I kan læse mere om Awa Teambuilding her.
Koldkærgård Ranch




Koldkærgård Ranch egner sig perfekt til teambuilding! Her er nemlig et stort udvalg af udfordrende aktiviteter – så I kan simpelthen sammensætte eventet, så det passer perfekt til jer.
I kan give den gas med paintball, skyde lerduer med laser, prøve kræfter på rodeotyren, skyde med bue og bil og meget mere.
Indenfor kan I konkurrere i dart, bordfodbold og pool, og så kan I selvfølgelig slå søm i.
Der er også mulighed for vin- og ølsmagning samt kokkeskole.
Du kan læse mere om teambuilding på Koldkærgård Ranch her.
FunCenter Aalborg




FunCenter Aalborg tilbyder teambuilding, hvor alle kan deltage lige fra ungarbejderen til 70 års jubilaren. Det kræver ikke omklædning eller nogen fysisk formåen. Det er relationsdannelsen, det sociale aspekt og samarbejdet, der er i fokus.
FunCenter tilbyder klassiske teambuildingøvelser, der med fordel kan kombineres med klassiske Fun-aktiviteter for at få lattermusklerne varmet op. Det kunne være en eller flere siddende kommunikations- og teambuildingøvelser og så afslutning med en omgang lokumsræs eller FunAnimal race.
Det er også populært med escape rooms, hvor der dystes i mindre hold. Escape rooms er ideelle, fordi gåderne er designet, så der både skal bruges logisk/matematisk tankegang, kreativ/abstrakt tankegang og noget fingersnilde. På den måde skulle alle i teamet gerne bidrage til den fælles opgaveløsning.
FunCenter tilbyder alt fra heldagsarrangementer med forplejning til få timers teambuilding. Arrangementet kan skræddersyes efter ønske og behov, eller der kan vælges en forud defineret pakke.
Teambuildingaktiviteterne og escape games tilbydes også ud af huset, i egne lokaler, hvis det er nemmere end at besøge FunCenter på eternitgrunden. Aktiviteterne kan laves udendørs eller indendørs.
FunCenters instruktører er med under hele arrangementet og sørger for at alle er med, og humøret er i top.
Du kan læse mere om teambuilding hos FunCenter Aalborg her.
Humanic Group




Humanic Group tilbyder aktive oplevelser, teambuilding og workshops for virksomheder og medarbejdere i Aalborg.
De sammenrystende og underholdende teambuilding-koncepter er skræddersyet til at kunne foregå i parker og grønne områder i Aalborg midtby – og I kan desuden vælge flere indendørs aktiviteter som et forfriskende break til jeres mødedag eller til firmafesten.
Ønsker I at sætte fokus på medarbejderudvikling og styrke samarbejdet i virksomheden, anbefales de involverende og lærerige teamudviklings-workshops og foredrag.
Så tag med på en oplevelsesfyldt og fællesskabsstyrkende rejse i Aalborg med Humanic – de fleste koncepter kan tilpasses jeres behov i både varighed og indhold.
Kontakt Humanic Group og skab sammen den uforglemmelige medarbejderoplevelse for dit team og din virksomhed.