Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommerguide for hele familien: Fem sjove aktiviteter I kan lave i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Utzon Center
Foto: Utzon Center

Sommeren er over os, og det betyder hygge med familien.

Men hvad skal I lige hygge med? Sker der overhovedet noget i Aalborg i disse lune sommerdage?

Ja! Det kan vi love for, at der gør, og vi har sat os for at lave en lille guide til alle familier, der gerne vil have sjove og anderledes oplevelser i deres egen baghave.

I kan bl.a. sove med dyrene i zoo, udforske byens nyeste legepladser, lære at stå på SUP board og opleve Utzons børneudstillinger.

Sov med dyrene på savannen

Overnatning på savannen har altid været ét af Aalborg Zoo’s helt store trækplastre.

Grundet Corona har det været minimalt med den slags events, men nu er tiden endelig kommet.

Fredag den 20. august og lørdag den 21. august er det nemlig igen muligt at opleve nattestemningen i Zoo, når dyrene går til ro og løven brøler godnat.

Der mulighed for at købe mad i Spisestedet Skovbakken eller grille medbragt mad på Zoos griller. Skovbakken er åben indtil 21.00.

Du medbringer selv telt og sovepose til overnatningen, men derudover sørger Zoo for tændte bål på bålpladsen, og i løbet af aftenen er der forskellige aktiviteter i haven, inden der bliver læst godnathistorie og gået til ro i teltene.

Læs mere og køb din billet her

Sommerguide for hele familien: Fem sjove aktiviteter I kan lave i Aalborg

Udforsk to spritnye legepladser

Trods en hurtigt voksende iPad-generation er der stadig næsten ikke noget, der slår en tur på legeplads.

Det ved man hos Aalborg Kommune, der hvert år afsætter mange penge til at bygge og vedligeholde offentlige legepladser.

I år er det blevet til to nye legepladser i hhv. Sohngårdsholmparken og Mølleparken, hvor både små og større børn kan boltre sig på og omkring den store plæne.

Begge legepladser har noget for både de større og de mindre børn, hvor der både kan klatres, snurres, rutsjes og gynges.

Der er desuden sandkasser, vippedyr, legehuse og tarzanbaner.

Læs mere om legepladserne her.

Sommerguide for hele familien: Fem sjove aktiviteter I kan lave i Aalborg

Prøv kræfter med SUP boards

Er I nogle vandhunde, skal I bruge jeres varme sommerdage på vandet med Wayve; en nyopstartet SUP og kajak-klub ved siden af Aalborg Streetfood.

Her kan I få kurser i det ekstremt populære SUP og havkajak, så I trygt kan bruge en hel sommer på vandet. Gennem ClubAalborg får I 20% på alle deres kurser, som ledes af professionelle instruktører.

Når I følger jer trygge nok til at begive jer ud på SUP eller kajak på egen hånd, kan I som medlem af klubben låne deres udstyr og slippe for selv at skulle investere dyre domme i diverse våddragter og boards.

Som den eneste SUP/kajak-klub i Aalborg har Wayve ikke lange ventelister, så vi er sikre på, at det bliver “the place to be” denne sommer.

Sommerguide for hele familien: Fem sjove aktiviteter I kan lave i Aalborg

Børneudstillinger hos Utzon

Indtil videre er vi kommet med mange gode bud på udendørsaktiviteter, men kender vi det danske vejr, kan det jo ske… med høj sandsynlighed … at det begynder at regne.

I det tilfælde kan I søge indendørs hos Utzon Center, som har sat børnene i fokus denne sommer. Faktisk fremhæver de flere ting, I skal lave, når I besøger centret:

Børneudstilling: Mini Maxi

I udstillingen springer Utzon skalaen, når det kommer til ting, der designet ud fra kroppens proportioner. Her vil stolen f.eks. være for stor, skålen være for lille, og lampen alt for stor.

“I oplever et univers, hvor I dykker ned i fortællingen bag det gode design og forståelsen af skala. Hvor hele familien også kan løse kreative opgaver og slippe inspirationen løs,” skriver Utzon om udstillingen.

Læs mere her

Byg løs: Lego, Minecraft og virtual reality

Her får børn lov til at lege arkitekter; de får lov til at bygge skulpturer i Lego, som scannes ind i Minecraft, og som man herefter kan opleve i virtual reality.

Det er gratis for alle med billet til udstillingen.

Læs mere og kom med til workshop

Arkitektur med kridtmaskine

Denne workshop er for hele familien og giver sved på panden. Her skal man tegne huse udenfor på græsset i Utzon Parken med en stor kridtmaskine, man får lov til at køre rundt.

Det er gratis for alle og kræver ikke tilmelding.

Læs mere om gratis workshop og se datoer her.

Tag på rejse til Spanien

Lige nu kører Utzon Center en udstilling kaldet With Love From Spain. Når man besøger udstillingen, kan man købe en rejseguide, der tager dig hele turen rundt i Spanien.

I får masser af opgaver undervejs om alt fra farver og forbandt, og så lærer man ovenikøbet en masse om arkitektur – men først og fremmest er det sjovt.

Læs mere om udstillingen her.

Sommerguide for hele familien: Fem sjove aktiviteter I kan lave i Aalborg
Foto: Utzon Center

Kom på stor skattejagt med præmier

Med en guide fuld af spændende aktiviteter og begivenheder skulle man da være et skarn, hvis ikke man kørte lidt ananas i egen juice.

MigogAalborg er nemlig partner på Den Store Skattejagt, der afholdes af Aalborg City i samarbejde med byens butikker, restauranter og caféer.

Skattejagten har allerede været afholdt to gange, men har du ikke nået at deltage, har du stadig mulighed: Skattejagten afholdes igen på onsdag den 28. juli og sidste gang bliver onsdag den 4. august – begge dage fra kl. 10.00 til 14.00

Skattejagten er for børn og voksne i alle aldre og er nogle gode timer fuld af sjov i midtbyen. Ovenikøbet har vi samlet en masse fantastiske præmier fra bl.a. Aalborg Zoo, Salling, Normal, Lagkagehuset og mange flere.

Det er gratis at deltage.

Læs mere om skattejagten her.

Sommerguide for hele familien: Fem sjove aktiviteter I kan lave i Aalborg

Del artikel

Andre læser også