Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guide: Hold en fed nytårsaften i Aalborg

Af Redaktionen
Restaurant Fusion
Restaurant Fusion

Nytårsaften. Året sidste dag.

For mange er det samtidig årets største fest.

Hvor man fejrer afrundingen af et helt år og springer ind i et nyt.

Hvor man starter aftenen med Dronningens Nytårstale 2019, og slutter af med tequilashots blandet med champagne.

En nytårsfest kan holdes på mange måder. Mange foretrækker at være en hel vennegruppe sammen og fyre den af.

Andre foretrækker måske mere intime rammer med to vennepar sammen, og hvor fokus er på god mad og vin samt champagne.

Børnefamilierne er også et kapitel for sig selv, da det jo sjældent bliver særlig vildt. Uanset hvad så er nytårsaften bare noget helt specielt.

I denne artikel tager vi fat i nogle vigtige punkter for en god nytårsaften her i Aalborg.

Maden

God mad er nærmest topprioriteten. Efterhånden er det de færreste, der gider at bruge hele dagen på at stå i køkkenet og forberede mange forskellige retter.

Udbuddet af nytårsmenuer i Aalborg er efterhånden så stort, at det næsten ikke kan betale sig at gøre det selv. Priserne er også på et niveau de fleste kan være med på.

Toprestauranter som Nam og Applaus har for eksempel gjort det til en tradition at gå sammen om nytårsmenu.

Michelin-anbefalede Tabu laver også ud af huset, og vil man på et lidt billigere niveau så er der gode alternativer i sådan noget som Bistro V.

Du kan altid finde en opdateret guide til Aalborgs bedste nytårsmenuer her.

Guide: Hold en fed nytårsaften i Aalborg

God vin og champagne

Til en vellykket nytårsaften hører der sig selvfølgelig gode vine og ikke mindst champagne til.

Aalborg byder på flere gode specialbutikker på vine, hvor du kan få kyndig vejledning til, hvilke vine der passer til din nytårsmenu.

Eksempelvis D’Wine i Algade, der især specialiserer sig i spanske vine. Hos Vin&Vin ved de i hvert fald også, hvad de snakker om, og har et godt bredt udvalg.

Skal du helt op på den dyre klinge, så har du Rare Wine, som har nogle af verdens dyreste vine på lager.

Guide: Hold en fed nytårsaften i Aalborg

Sprutten

Der er ingen tvivl om, at de fleste køber deres sprut i supermarkeder.

Men flere steder laver også forhåndsmixet cocktails i store flasker. Det plejer populære Helmuth blandt andet at tilbyde, og de er tidligere kåret til Byens Bedste Cocktails til AALBORG AWARDS.

En nordjysk økologisk likør er også lanceret, som gør, at man kan mixe sine drinks på en helt ny lækker måde. Du kan finde gode opskrifter med likøren her. 

Guide: Hold en fed nytårsaften i Aalborg

Nytårsfesten i byen

Hvis man ikke gider at bruge en hel uge på at rydde op og få fjernet de sidste rester konfetti, så foretrækker mange at rykke nytårsfesten videre ud i byen efter midnat.

Her er Jomfru Ane Gade naturligvis det oplagte sted at søge hen. Her finder du nok de vildeste nytårsfester med steder som Heidi’s Bier Bar, Zwei Grosse, Space Club og så videre.

I Vesterå er der også garanti for smæk for skillingen på Club Stygge.

Som tidligere nævnt er Helmuth på Boulevarden skarpe på cocktails, og de holder traditionen tro også en fed nytårsfest, hvor aldersgennemsnittet især er +30 år.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.