Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gug-sjippere imponerer verden: Medaljer til VM i Japan

Foto: Gug Ropeskipping Team
Foto: Gug Ropeskipping Team

Når man siger sjipning, tænker de færreste nok på verdensmesterskaber og internationale topplaceringer.

Men det burde de måske.

For endnu en gang har Gug bevist, at de hører til i verdenstoppen i Rope Skipping.

Ved verdensmesterskaberne i Japan 2025 blev det til hele fire danske medaljer, og Gug Gymnastikforening stod bag to af dem – herunder en flot bronzemedalje og en imponerende sølv i holdkonkurrencen.

Det skriver GymDanmark i en pressemeddelelse.

Medaljehøst til de unge fra Gug

Bronzemedaljen kom i hus i kategorien Double Dutch Pair Freestyle, hvor holdet bestod af Ida Torp Carlsen, Mathilde Drasbek Emmersen, Thea Freyvall Jonassen og Cecilie Christensen – alle fra Gug Gymnastikforening.

Gug-sjippere imponerer verden: Medaljer til VM i Japan
Foto: GymDanmark

Som om det ikke var nok, sikrede Gug-sjipperne også en sølvmedalje i Team Overall, hvor de stillede med Cecilie Christensen, Mathilde Drasbek Emmersen, Emma Vedel Christensen, Thea Freyvall Jonassen og Ida Torp Carlsen.

Gug-sjippere imponerer verden: Medaljer til VM i Japan
Foto: GymDanmark

Fakta om Rope Skipping

I Rope Skipping konkurrerer man både i hold og individuelt.

Single Rope: Sjipperen hopper i sit eget tov, alene eller sammen med andre.

Double Dutch: To tove svinges af to sjippere, mens en eller to hopper inde i buen.

Speed og Double Unders: Hastighedsdisciplin, hvor det gælder om at få så mange hop som muligt i et givent tidsinterval. I speed hoppes skiftevis på højre og venstre fod; man tæller kun på højre fod. Speed hoppes både i Single Rope og Double Dutch. I double under hoppes der samlede hop, hvor tovet roterer under to gange i ét hop. Double Under hoppes som disciplin kun i Single Rope.

Freestyle: Fri serie, hvor det gælder om at lave den sværeste og mest kreative serie på max. 75 sekunder. Serien udføres til musik. Freestyle hoppes både i Single Rope og i Double Dutch.

Kilde: GymDanmark

Danmark i verdenseliten

I alt deltog 60 danske sjippere fra seks forskellige klubber ved mesterskaberne, som omfattede både Junior VM, Senior VM og International Open Tournament.

Danmark kvalificerede sig til syv finaler, hvor kun de seks bedste i verden deltager.

“Vi ser en god udvikling i de danske klubber, som gør, at vi år efter år kan være med i verdenstoppen. Rope Skipping er en nichesport i Danmark, og fire medaljer ved VM 2025 indfrier alle de forventninger, vi havde forud for konkurrencen,” fortæller Ulla Christensen, formand for Rope Skipping Komiteen i GymDanmark.

Ambassadører for fremtiden

Også Head of Delegation, Nanna Christiansen, roser de danske deltagere:

“At Danmark kan rejse til Japan og kvalificere sig til 7 VM finaler og vinde 4 medaljer er en stor anerkendelse af den danske delegation. De danske sjippere er fantastiske ambassadører for sporten og for næste generation af unge sjippere,” siger hun.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.