Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For tredje gang: Guf & Kugler er igen kåret til Danmarks bedste ishus

Af Aske Bisgaard Pedersen

Årets bedste ishus i hele Danmark er igen kåret.

Konkurrencen sluttede i dag kl. 10.00, og det blev (igen, igen) til nordjysk sejr.

OpdagDanmark står bag konkurrencen, hvor Guf & Kugler i Nibe for andet år i træk og for tredje gang i alt løb med sejren.

Nordjysk dominans

Guf & Kugler i Nibe blev dog den endelige vinder og kan altså nu bryste sig af den fornemme titel, som de med 4184 stemmer altså i den grad understregede, at de fortjente.

Ikke nok med det, så tog det hæderkronede ishus også i 2022 sejren som Danmarks bedste ishus med mere end 5000 stemmer.

Hvis man er på udkig efter andre lækre ishuse end Guf & Kugler, der er ishuse både i Aalborg og Nibe, behøver man ikke køre alt for langt.

For Guf & Kugler er ikke det eneste nordjyske ishus, der kæmpede med om sejren.

På andenpladsen er nemlig Chokoladekurven fra Thisted, der hev mere end 3600 stemmer hjem.

Danmarks bedste ishus til salg

Kan du ikke få is nok? Så kan du gå hele vejen og købe dit helt eget ishus.

For Guf & Kugler er nemlig trods succesen til salg, da det for ejerne er tid til et velfortjent otium.

Salget har dermed intet med økonomi at gøre, da vi talte med ismutter hos Guf & Kugler, Charlotte Kjeldsen Korsholm, tilbage i februar:

“Vi kom ud med et flot regnskab og en helt fantastisk sæson i 2022.

Så det er vigtigt at understrege, at det intet har med økonomi at gøre,” fortalte Charlotte og forklarede i stedet den egentlige årsag:

“Derimod handler det om, at vi desværre kun er 25 år i vores hoveder. Men vi kan ikke længere løbe fra, at vi er kommet op i alderen rent fysisk, og det fører skavanker med sig.

Isfatter er 64 år, og han er ingen vårhare længere,” fortalte Charlotte i snakken med MigogAalborg.

Hun understregede da også, at de bestemt ikke er udbrændt, men at de fortsat er klar til at servicere issultne aalborgensere og nibeboere, indtil den helt rigtige køber byder sig.

Så hvis man går med en iskold drøm i maven og synes, det ville være rent guf at eje sin egen isbutik, er det ikke for sent at slå til.

Del artikel

Andre læser også