Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Isvaffel med Kahlua og vodka: Guf & Kugler lancerer White Russian-is

Af Stine Kjølby Christensen

Hvis der er noget, der hører sommeren til, så må det enten være en iskold drink eller en læskende is.

Men hvad nu hvis du slet ikke behøver at vælge mellem dem?

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at Guf & Kugler i Slotsgade selvfølgelig er klar med endnu en kold sommernyhed: Denne gang er den fyldt til randen med procenter og likør.

Ismutter og Søsterguf har nemlig – i samarbejde med Kastbergs – udviklet en vaskeægte White Russian-is.

1 genstand pr. kugle

En klassisk White Russian består af Kahlua, vodka, sødmælk og isterninger og er efterhånden blevet en cocktail-klassisker.

Men hvad er meningen med en White Russian is? Umiddelbart var vores tanke, at det vel “bare” var en almindelig flødeis, der var tilsat lidt smag af kaffelikør.

Smagen var da også mere end velkendt … men for at være ærlig så er én af glæderne ved en White Russian vel også, at humøret lige stiger et par grader, når man først har drukket den lækre drink.

Der skulle dog ikke gå længe, før netop dette fænomen indtrådte. Den ellers farverige butik tændte pludselig et ekstra bål af glimmer i vores øjne – hvad skete der?

“Jamen, der er cirka 2 cl. sprut i pr. kugle. Det vil sige, at én kugle cirka svarer til 1 genstand,” forklarer Fætter Guf, der er henholdsvis søn og nevø af de to Isdronninger.

Isvaffel med Kahlua og vodka: Guf & Kugler lancerer White Russian-is

“Isen er lavet af økologisk mælk, fløde, Kahlua og vodka – så nej, den er ikke lavet til børn.”

En helt ny verden havde pludselig åbnet sig for os: Vi kunne simpelthen spise is og få en skid på samtidigt? Genialt. Intet mindre.

Man kan selvfølgelig vælge at nyde White Russian-varianten i en klassisk isvaffel eller bæger med guf på toppen, men den kan også indgå i de andre talrige varianter, som Guf & Kugler tilbyder.

Fætter Guf anbefaler især White Russian som en Coffee Frappé, der består af dobbelt espressoshot, mælk, isterninger og – selvfølgelig – en kugle White Russian.

Isvaffel med Kahlua og vodka: Guf & Kugler lancerer White Russian-is

Den har vi selvfølgelig også smagt, og der var noget nærmest symbolsk ved at White Russian kom tilbage i sin flydende form med både gode procenter, lækker kaffe og kold is.

“Den fås selvfølgelig også to-go, så man kan nyde den ved havnen … eller hjemme i sofaen,” forklarer Fætter Guf.

Du kan også få den som en “druknet russer”, som består af en kugle White Russian overhældt med et varmt espresso-shot.

Det var nærmest lige før, at vi selv følte os som et par druknede russere efter at have guffet den til bunds.

Isvaffel med Kahlua og vodka: Guf & Kugler lancerer White Russian-is

Men Fætter Guf havde flere is i ærmet denne højhellige torsdag.

Vi fik nemlig også “lov” til at smage White Russian i den populære “Isdrøm”-udgave, som klassisk består af en isvaffel, is og en valgfri softice med flydende callebaut-chokolade og bolchecrunch.

Afslutningsvis har vi kun én ting at sige om dette: Na zdarovya!

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag