Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guf & Kugler i Aalborg i Top 3: Nu er Danmarks bedste ishus kåret

Af Michael Qureshi

Forleden kunne vi fortælle, at Guf & Kugler med butikkerne i Aalborg og Nibe var gået videre i finale-feltet om at blive kåret til Danmarks bedste ishus.

Guf & Kugler vandt titlen sidste år, da oplevelses-portalen opdagdanmark kårede Danmarks bedste ishus 2018.

Men nu er afgørelsen faldet for 2019, og det var desværre ikke nordjysk sejr igen i år.

Guf & Kugler i Aalborg havnede dog på en flot tredjeplads, og det er ganske imponerende, da det jo blot er et år siden, at de åbnede butikken i Slotsgade.

Fru Dax på Rømø vandt

Men nu skal man til Rømø ud for det vestlige Jylland for at opleve Danmarks bedste Ishus 2019.

Ishuset Café Fru Dax på Rømø løb med sejren, mens Isvaflen i Ribe kom på andenpladsen, og så tog og Guf & Kugler i Aalborg tredjepladsen.

‘Vi vaaandt. Et KÆMPE tak til hele mit dygtige personale team-  uden Jer var det ikke muligt. Til ALLE Jer der har stemt, delt , hjulpet & gået ligeså meget op i konkurrencen som os. Det er helt vildt. Af hjertet tak.

Vi er stolte , taknemlige & MEGA glade over at kunne kalde os : Danmarks Bedste Ishus 2019. Vi vil gøre alt for at leve op til titlen,’ skriver det nu prisvindende ishus på Facebook.

Opdag Danmark guider til oplevelser rundt i landet og kårer årligt også Danmarks bedste badehotel, campingplads, børneattraktion og burgere.

Del artikel

Andre læser også