Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guf, guf, guf, guf, guf, guf, guf: Deltag i Aalborg-mesterskabet i Flødebolleræs

Af Emil Kjær Jørgensen

På fredag, den 29. april, kan du være med i et vaskeægte Flødebolleræs, når Shoppen holder Open By Night fra klokken 10-21.

Udover en masse lækre tilbud og fristende kampagner i butikkerne, har du altså mulighed for at vise, om du er Aalborgs bedste flødebolle-spiser.

To forskellige discipliner at dyste i

Der er to ædle discipliner i Aalborg store Flødebolleræs.

Den første disciplin er helt simpel: Du skal spise en hel bakke flødebolle på tid.

Her handler det om at have en stor appetit og måske også have lidt evner i at ignorere kvalmen, når den 10., 11. eller 12. flødebolle skal indtages.

Den anden disciplin er et klassisk Flødebolleræs, hvor man med hænderne på ryggen skal spise en flødebolle hurtigere end sine modstandere.

Denne disciplin vil blive opdelt i aldersgrupper, så alle har en fair chance.

Du kan se hvordan det foregår her:

Der er fede præmier til vinderne i de to discipliner.

Shoppens butikker vil under Open By Night kører en masse spændende tilbud og kampagner.

Programmet for Open By Night

Kl. 10.00-21.00: Open By Night

Kl. 10.00: Fysisk tilmelding bliver hængt op ved siden af hovedindgangen i Shoppen

Kl. 15.30: Fysisk tilmelding lukkes

Kl. 16.00: Flødebolleræs disciplin 1: Vinder kåres efter og modtager præmie

Kl. 17.00: Flødebolleræs disciplin 2: Vinderne kåres efter og modtager præmie

Hvad: Open By Night og Flødebolleræs
Hvor: Shoppen
Hvornår: kl. 10-21

Del artikel

Andre læser også