Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guddommelig julestemning: Kom til gratis julekoncert i Vor Frue kirke

Af Redaktionen

Julen er i høj grad lig med hyggelige traditioner, og næste søndag kan du komme med til en af byens mest stemningsfulde julekoncerter.

Vor Frue Kirke i Aalborgs midtby holder igen i år sin traditionsrige julekoncert med kendte danske og engelske julesange og salmer.

Det sker søndag d. 15. december kl. 15, hvor koret vil løfte stemningen i Vor Frue Kirke til særlige højder.

Det skriver Vor Frue Kirke i en pressemeddelelse.

Guddommelig julestemning: Kom til gratis julekoncert i Vor Frue kirke
Al Dente

Masser af julesange i vente

Det bliver en koncert, hvor de medvirkende kor, organister og publikum sammen vil fylde et af byens smukkeste kirkerum med toner og sang, der for alvor stemmer sindet til den forestående højtid.

Kammerkoret Al Dente medvirker under ledelse af Erik Nød.

Du vil også møde Vor Frue Kirkes Kor samt baryton Thomas Rewes, der som solist vil synge O Holy Night. Organist Dorthe Græsborg dirigerer kirkens kor, mens organist Peter Schüsler vil sørge for brusende orgelmusik – og stå for en orgelsolo.

Der er gratis entré til denne fuldtonede julekoncert med meget dygtige kor og musikere – og du er inviteret! Dørene åbnes kl. 14 og koncerten begynder kl. 15.

Hvad: Gratis Julekoncert
Hvor: Vor Frue Kirke
Hvornår: Søndag d. 15. december kl. 15 (Dørene åbner kl. 14)

Del artikel

Andre læser også