Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grunden solgt for 15 millioner kroner: Sådan kommer boligerne ved fjorden til at se ud

Visualisering: Egholm Færgepark ApS
Visualisering: Egholm Færgepark ApS

“Når man har afgivet sådan et bud, venter man i spænding, for man ved jo ikke, om der er tre eller 10 andre, der også har budt på grunden. Så vi er rigtig glade for, at det lykkedes. Nu venter vi på at få byggetilladelsen i hus og så er planen, at vi sætter spaden i jorden i fjerde kvartal i år.”

Det blev selskabet Egholm Færgepark ApS, der med godt 15 millioner kroner lagde højeste bud, da Aalborg Kommune udbød den cirka 6.000 kvadratmeter store grund ved Egholm Færgevej.

Bag selskabet står AaB’s næstformand Kim Jacobsen, Grimur Thor Lund og Troels Severinsen, og selskabets direktør Torben Black glæder sig nu til at komme videre med planerne, der omfatter 10 rækkehuse i to plan og 18 lejligheder på to og tre værelser.

“Det er ikke tit, der kommer en byggegrund til salg midt i byen, tæt på både fjord og lystbådehavn. Det ligger rigtig godt, så det bliver et fint sted, hvor vi også forventer, at det bliver attraktivt at bo,” fortæller Torben Black til MigogAalborg.

Hvor mange penge, man forventer at lægge i byggeriet – udover de 15 millioner for grunden – vil direktøren ikke ud med.

“Det er klart, det kommer til at koste en del penge, for vi forventer at lave et projekt i god kvalitet,” fastslår han.

Hvad prisen på boligerne efterfølgende forventes at blive, vil han heller ikke spå om.

“Vi kender ikke salgsprisen endnu, men som udgangspunkt bliver der tale om ejerboliger,” fortæller Torben Black, der ikke forventer, at der bliver sat noget til salg, før hele byggeriet er færdigt.

Han forventer, at området bliver klar til indflytning omkring årsskiftet 2026/27.

“Vi er stadig meget tidligt i forløbet, men hvis alt går efter planen, står det færdigt om halvandet års tid,” forudser han.

Flere om buddet

Ifølge Nordjyske blev der afgivet fire bud på den attraktive grund inden deadline 28. januar i år. Egholm Færgeparks nærmeste forfølger med et bud på godt 10 millioner kroner var Aartech ApS fra Aabybro, mens erhvervsmændene Karsten Stadsing og Mads Peter Veiby også kom med hver deres bud på grunden.

“Man tager bestemt ikke noget for givet i sådan en situation, men hver især har budt ind med, hvad de har regnet sig frem til, at grunden bør koste. Så er det bare dejligt, at vi nu kan sætte gang i et spændende projekt. Det er ikke hver dag, man kan få lov at bygge rækkehuse på sådan en placering, så vi glæder os rigtig meget,” lyder det fra Torben Black.

Ifølge Nordjyske var der også forsøg på bud efter deadline, som blev afvist af kommunens juridiske afdeling.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.