Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus

Af Michael Qureshi

Der er fuld fart på iværksætteriet i Aalborg Kommune.

Som med alle andre dele af Aalborg, så er iværksætteriet også i rivende udvikling.

Flere og flere cvr-numre skyder op i Aalborg, og det gør de blandt andet med det store fokus, spillere som BusinessAalborg, Novi, Erhverv Norddanmark og andre har på iværksætterne.

Det fokus kulminerede fredag med åbningen af Aalborgs nye store iværksætterhus, der er døbt GrowAAL.

Fire etager og 3300 kvadratmeter

Den store bygning lige ved siden af “Spritten” har topmoderne faciliteter til de mange iværksættere, der fra i dag officielt er flyttet ind i GrowAAL.

Her kan de boltre sig på fire etager og 3.300 kvadratmeter, hvor der tilbydes gode kontorfaciliteter, en café og inkubatormiljøer samt en hel etage, som kan danne ramme for events af både faglig og social karakter for iværksættere.

Endda til husleje-priser og andre fordelagtige vilkår som er vigtige for en nystartet virksomhed uden så stor likviditet på bankbogen.

GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus

GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus

Kæmpe interesse for at flytte ind

Der er også kæmpe interesse for GrowAAL.

Det kunne Direktør for NOVI, Henrik Lundum, berette om ved åbningsreceptionen.

Her klippede borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Henrik Lundum og Steen Royberg fra Nordicals (tidligere Nybolig Erhverv) og bestyrelsesformand i Erhverv Norddanmark den røde snor over.

“Vi er allerede oppe på, at 44% af kapaciteten i huset er optaget. Det er overvældende, og vi er stolte af at kunne skabe de her rammer for mange af byens iværksættere,” lød det fra Henrik Lundum.

GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus

GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen var begejstret for det nye hus, som er vigtigt for iværksætterne.

“Vi har også valgt at flytte vores iværksætterrådgivning fra anden sal på Boulevarden herud til GrowAAL, fordi det giver mening, at vi er lige her i hjertet af hele miljøet.

Det er flot at se den opbakning, der har været på alle fronter til projektet, og det er gået enormt stærkt med at få eksekveret fra idé til realitet. Stor ros for det,” sagde Thomas Kastrup-Larsen.

Det er blandt andet BusinessAalborg’s Start Up Club Aalborg afdeling, som er rykket fra Borgmesterkontoret og med ind i det nye hus.

GrowAAL åbnede i dag: Rift om pladserne i Aalborgs nye iværksætterhus

Partnerskab skal skabe stærk iværksætter-by

Aalborg Erhvervsråd har for nyligt vedtaget en partnerskabsstrategi for iværksætterområdet i Aalborg, hvor visionen er at skabe en iværksætter-by i verdensklasse med stærke netværk, gode rammebetingelser og kort afstand fra idé til handling.

”Vi er gået sammen med andre store aktører, for sammen at kunne gøre Aalborg mere attraktiv ved at synliggøre byen som iværksætter-by.

Vi kommer derfor til at mødes regelmæssigt, og alt vi laver er i partnerskab.

Vores helt store formål med denne partnerskabs-strategi er, at vi vil skabe en iværksætter-by i verdensklasse. Og det gør man kun, hvis man slår alle kræfter sammen.

Visionen er, at Aalborg skal være kendt og anerkendt lokalt og internationalt som et unikt sted for iværksættere.” har Lone Borg fra BusinessAalborg tidligere fortalt.

Partnerne er:

University College Nordjylland (UCN), Aalborg Universitet (AAU), Aalborg Handelsskole, Fonden for Entreprenørskab, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervs Netværk 9220, Erhverv Norddanmark, Tech College, STX gymnasielinien og Aalborg Kommune

Del artikel

Andre læser også