Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor succes gentages: Rejs frit i Nordjylland på udvalgte søndage

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Hvad siger du til at kunne rejse ubegrænset med bus og tog i hele Nordjylland for bare 25 kr.?

Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men det tilbud har du mulighed for at benytte flere gange i løbet af foråret og sommeren.

NT gentager nemlig succesen og tilbyder igen i år en Grøn Søndag billet, der giver mulighed for at rejse ubegrænset med bus og tog i hele Nordjylland den sidste søndag i måneden.

En Grøn Søndag billet koster 25 kr. pr. voksen og 15 kr. pr. barn/67+. Den gælder i NT-busser, NJ-tog og Arriva tog – DSB tog er ikke med i tilbuddet.

Hvor skal du rejse hen?

Grøn Søndag er en oplagt mulighed til at tage familien eller vennerne med på tur.

Det er kun fantasien ( … eller landsdelen), der sætter grænser for Grøn Søndag, hvor du virkelig har mulighed for udforske vores fantastiske region.

Du kan jo eksempelvis vælge at tage Nordjyske Jernbaners blå tog hele vejen til Skagen for at opleve den fantastiske kystby med den helt særlig charme.

Eller hvad med at smække benene op os tage bussen til flotte sandstrande ad libitum i Blokhus eller Løkken?

Billetten kan købes i NT Billet app og på NTbillet.dk. Find den under ”Specialbilletter”.

Grøn Søndag er gældende på følgende datoer:

  • 26 marts
  • 30. april
  • 28. maj
  • 27. august
  • 24. september
  • 29. oktober

Du finder mere info om Grøn Søndag her.

Del artikel

Andre læser også