Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grønt lys til Gug Alper: De skal sælge de attraktive grunde

Af Michael Qureshi
Aalborg Mægleren står for salget af det spændende Gug Alper
Aalborg Mægleren står for salget af det spændende Gug Alper

Mandag blev det afgjort i byrådet, at den nordjyske iværksætter Mads Peter Veiby og udviklingsvirksomheden TN Udvikling kan gå videre med byggeplanerne i Gug Alper.

Planen er, at det bliver en af Aalborgs mest attraktive områder, og allerede internationalt er Mads Peter Veibys kommende BIG-hus blevet omtalt. Det er verdens bedste arkitekt Bjarke Ingels, der har designet det specielle hus, hvor Veibys luksus-biler kan ses fra alle rum.

Men Gug Alper handler for Mads Peter Veiby ikke blot om hans eget hus. Han håber at skabe et spirende miljø med fokus på natur og skønne omgivelser.

Mads Veiby i Aalborg

Han kan også over for migogaalborg.dk afsløre, hvem der har fået opgaven med at sælge de attraktive grunde. Det er en af byens lokale succesfulde mæglere, Aalborg Mægleren.

Hvad betyder det, at I nu er nået så langt, at I har overdraget projektet med salg af grundene til Aalborg Mægleren?

“Der har været rigtig mange, som har henvendt sig til mig med henblik på at købe en grund. Og jeg er jo ikke en typisk udvikler eller byggematador. Jeg gør det her for at skabe et fantastisk område i Gug og for at få nogle fantastiske omgivelser at bo i. Så det var oplagt at sætte en professionel mægler på sagen. Bo Lynge fra Aalborg Mægleren er lige som jeg selv en driftig iværksætter, og jeg har set flere i mit netværk, som har omtalt dem positivt på de sociale medier. Derfor faldt valget på dem.

Hvornår håber du, at du og familien kan flytte ind i det nye hus?

“På fredag, haha. Nej, hvis alt kører på skinner, så kan vi fejre jul 2017 i BIG villaen.”

Hvornår kan man forvente at kunne bo i Gug Alper, hvis man køber en grund?

“Vi skulle gerne være færdig med at byggemodne i starten af 2017, så afhængig af hvilket hus man bygger, så tager det vel 6-12 måneder at bygge et hus.”

Sådan ser den oprindelige tegning på Villa Gug af Bjarke Ingels ud
Sådan ser den oprindelige tegning på Villa Gug af Bjarke Ingels ud

Læs også: Huset bygges af verdens bedste arkitekt: Det handler om min kærlighed til Aalborg

Hos Aalborg Mægleren er indehaver Bo Lynge glad for at skulle varetage den spændende opgave med salg af de attraktive grunde.

“For os som virksomhed er det således en sand fornøjelse at få lov til at repræsentere så nyskabende og karakteristisk et område. En opgave vi har glædet os til at tage fat på længe,” siger Bo Lynge.

Han slår også fast, at det ikke kun bliver en lille eksklusiv skare, der kan købe en af grundene i Gug Alper.

“Det er vores klare forventning, at området vil appellere til alle typer af nybyggere lige fra den unge, klassiske børnefamilie i etableringsfasen, til tredje- og fjerdegangs nybyggeren over liebhaveren med de strenge krav til stil og størrelse til den alternative rækkehuskøber, som ønsker 150 kvm bolig på en mindre villagrund, som dog er væsentligt større end en rækkehusgrund. Det bør derfor være en rimelig forventning, at Gug Alper bliver et område for den brede køberskare og ikke alene et elitært, luksusområde med den ene 10 millioner kroners liebhavervilla efter den anden.”

Aalborg Mægler

Selve salgsprocessen bliver også lidt anderledes, end hvad man tidligere er vant til. Det glæder Bo Lynge og Aalborg Mægleren sig også til.

“Den hype der allerede har været omkring projektet og den specielle udbudsform som praktiseres i salget med en udbudsperiode og markedsføringsperiode på samlet 4 uger, hvorefter der kan indleveres købstilbud, bevirker formentlig, at vi får en intensiv og kort salgsproces, som er både nytænkende og sjov. Der er taget tiltag til at sikre en høj kvalitet på området lige fra opstarten af den politiske behandling, hvorved man har ramt en, i min optik, optimal lokalplan som sikrer en høj kvalitet og en ensartet overordnet ramme for byggeriet i Gug Alper. I tillæg hertil vil en byggepligt på grundene sikre en hurtig færdiggørelse af det samlede område, hvorved byggegener begrænses til at absolut minimum i tid.”

Fik du læst?

Guld værd: Det betyder disse prestige-projekter for Aalborg

Budolfi Aalborg
Fremtidens Budolfi Plads. Med forbehold for justeringer. Kilde: Kjaer & Richter

 

 

Del artikel

Andre læser også