Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grineflip: Frank Hvam og Øgendahl kommer med nyt show til Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Frank Hvam og Mick Øgendahl/PR
Foto: Frank Hvam og Mick Øgendahl/PR

Det bliver pissesjovt.

Det lover de to hotte danske komikere Frank Hvam og Mick Øgendahl om deres helt nye samarbejde.

Frank Hvam er især kendt for serien Klovn, hvor han altid kommer ud for uheldige og tåkrummende oplevelser. Altid flankeret af en kæk Casper Christensen.

Men nu har Hvam fået en ny makker, og Mick Øgendahl har i mange år været blandt landets bedste komikere.

En spritny kombi i dansk comedy

Duoen kan opleves i showet ’Det Gode Selskab’. Den nye stand-up duo gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med comedy showet torsdag 11. april 2019.

Frank Hvam og Mick Øgendahl er en kombi, man ikke har set før:

Klovnen fra Viborg og den væksthæmmede fra Falster. Men minus og minus giver som bekendt plus.

Sammen tager de nu ud på en stand-up comedy tur drevet af begejstring, frygt, raseri og 100% videnskabelig uredelighed.

Det nye show lægger vejen forbi AKKC torsdag 11. april 2019 kl. 19.

Voksenble skal der til

Måske er Danmarks nye sjove makkerpar skabt. Der er i hvert fald allerede nu god stemning blandt de to comedy-stjerner.

“Vi hygger os rigtig godt i hinandens selskab. Vi er begge mænd, hvide, heteroseksuelle og født på landet – det giver faktisk en del at snakke om.. og en del at være bange for,” siger Frank Hvam i en pressemeddelelse.

“Frank prøver at sige noget klogt, mens jeg mere koncentrerer mig om at være sjov. På den måde supplerer vi hinanden godt,” siger Mick Øgendahl.

Sammen vil Hvam og Øgendahl bringe danskerne godt ind i foråret 2019. Og det kan godt være, at publikum skal forberede sig ekstra godt, før de skal se showet.

“Gå med åbent sind ind til denne specielle cocktail, hvor der både bliver skudt med bazooka og kastet med knaldperler. Et show hvor man skal regne med at have ekstra bukser med… eller acceptere at sidde i voksen-ble. Kort sagt: Det bliver pisse sjovt, siger Mick Øgendahl.

Billetter til ’Det Gode Selskab’ med Frank Hvam og Mick Øgedahl torsdag 11. april 2019 kl. 19 er netop sat i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor, på tlf. 99 35 55 66, på akkc.dk og på ticketmaster.dk. Billetpriser A: 420 kr. B: 410 kr. C: 400 kr. D: 320 kr.

Del artikel

Andre læser også