Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grinede i halvanden time: Anden lagde Aalborg ned

Af Zjakalen
Anden var i forrygende form i Aalborg Kongres & Kultur Center 
Foto: Claus Peuckert
Anden var i forrygende form i Aalborg Kongres & Kultur Center Foto: Claus Peuckert

Af Thomas “Zjakalen” Riddersholm

Det kan godt være, at Anders Matthesen ikke kender svaret på, hvordan vi skal redde verden – men han er fandme sjov!

Anders “Anden” Matthesen, er for tiden på tour med sit nye stand up show, og i aftes var turen så kommet til Aalborg.

Showet hedder “Shhh” – og lad mig sige med det samme: Det er hylende morsomt!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har været stor fan af Matthesen, og at han i min bog er den bedste stand up komiker herhjemme. Hans måde at fortælle historier og jokes på er simpelthen i en klasse for sig selv.

Man griner næsten konstant, og for mit eget vedkommende, kan jeg også nærmest nikke genkendende til alt manden står og siger. Sådan har jeg alle dage haft det med Anden.

Det er dog en god del år siden, jeg sidst har set et show med ham, og jeg var derfor lidt spændt på, om han stadig er ligeså skarp, som han var før i tiden. Men det er han – i den grad endda.

Det nye show handler om lidt af hvert – om alting og ingenting, blandet med alt det der er imellem.

“Anden” er klar til showstart ? #shhh #andersmatthesen #andenerklar #akkc #aalborg #mitaalborg #migogaalborg #standup

A photo posted by AalborgKongres&KulturCenter (@_akkc_) on

Det har taget Matthesen tre år at skrive dette show, og han snakker meget om, hvor svært det har været for ham at finde fred og ro til at få gjort det færdigt.

Både pga at han nu lever en hverdag som familiefar, til bl.a tvillinger, hvilket jo naturligvis tager en hulens masse energi. Noget af en omvæltning for en gammel drengerøv som Anden.

For som han siger “så er det fandme efterhånden mange år siden, at jeg sidst har sovet i seng med et tvillingepar”.

Men det moderne samfund er generelt også bare fuld af støj og uro. Vi bliver overdynget med så meget information og ting vi skal tage stilling til, at vi knap nok har tid og overskud til, at opfatte, hvad fanden vi selv egentligt går og tænker.

Showets hovedemne, hvis man kan sige det sådan, er derfor også, at vi ganske enkelt burde blive lidt bedre til at holde vores kæft – det er vel også derfor, at det har fået titlen “Shhh”.



Vi går og spilder hinandens tid med så meget ligegyldigt ævl og overfladisk smalltalk, hvor vi i stedet kunne bruge tiden på at stoppe lidt op, ånde ind, puste ud og bare føle os selv noget mere.

Som Matthesen siger i showet, så er det ikke, fordi han føler, at han har noget vigtigt at fortælle os. Han har ikke opskriften på, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted.

Men ved showets slutning sidder man alligevel med en følelse af en form for pointe. At man faktisk er blevet en lille smule klogere på det hele.

Og det er dét som Anden kan, og altid har kunnet – at få noget “random” hverdagsvrøvl til at gå op i en højere enhed, så det giver en form for åbenbaring og mening til sidst.

Og så er manden jo bare pisse sjov. Showet varer halvanden time, og jeg, samt resten af publikum, grinte stort set hele vejen igennem.

Den sjoveste joke han fyrer af, ifølge undertegnede, omhandler i øvrigt Linda P og en swingerklub – og så vil jeg ikke sige mere!

Zjakalen Aalborg
Zjakalen er Aalborg-rapper

Jeg kan kun anbefale folk, at tage et smut forbi Aalborg Kongres og Kulturcenter, og tjekke showet ud. Det vil I helt sikkert ikke fortryde.

Herfra får det i hvert fald topkarakterer.

Der er stadig billetter til ekstra-shows med Anden i aften og i morgen.

Få mere billet-information her

Zjakalen er ny blogger på migogaalborg.dk

Han er Aalborg-rapper og lige nu aktuel med singlen “Bendtner”. Han er 29 år og har blandt andet gået på skuespiller-skolen i København.

Du kan læse mere om ham i hans første blog

Zjakalen blogger: Jeg føler mig så Bendtner

Fik du i øvrigt læst gårsdagens tophistorie?

Har åbnet steder i New York og Singapore: De står bag Aalborgs nye foodbar

Aalborg We Feat
Stifterne af Boulevardens nye Foodbar Frederik Løwe (til venstre) og Benjamin Hvid

Del artikel

Andre læser også