Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grillsucces på den store aften: Her er Webers guide til saftig juleand

Af Stine Kjølby Christensen

Hvad forventer danskerne at sætte på bordet juleaften? I en stor undersøgelse svarede 75 procent: AND.

Danskerne er vilde med and – og med at grille juleanden. Weber Grill Academy har derfor udarbejdet den ultimative guide til juleanden, der sikrer grillsucces på den store aften.

Snup en smagsprøve her, resten findes på weber.com.

Vælg den rigtige and

Alle anderacer egner sig til grillen; landand (pekingand), fransk berberiand (moskusand) etc.

En tommelfingerregel er at gå efter en stor and, idet skroget på en udvokset and er samme størrelse, uanset om anden er stor eller lille. Forholdsmæssigt er der mest kød på den store and.

Fersk eller frossen?

Når anden har været en tur på grillen, kan man ikke smage forskel på, om den var fersk eller frossen. Husk blot at tø anden op over flere dage.

Til brug juleaften bør du tage den ud af fryseren og stille den på køl 22. december om morgenen.

Klargøring af anden til grill

  1. Skær de yderste vingespidser og halsskindet af anden. Fjern evt. fjerrester, gumpen og evt. rester af indmaden, og skyl anden. Hvis du ridser skindet, så husk at stoppe inden du når ned til kødet.
  2. Krydr anden med salt og peber indvendigt og udvendigt. Vil du give smagen et tvist, kan du tilføje en rub med fx hvidløgspulver, cayenne, paprika, salt og peber – eller en julerub med nelliker, allehånde og vaniljesukker. Tip! På weber.com finder du opskrifter på julerub og på chilismør, som kan lægges under skindet på anden.
  3. Du kan også ’stuffe’ anden. Æbler og svesker er det mest populære fyld. Frugten tilfører sødme og saftighed til anden, og mange nyder at spise fyldet som tilbehør.

Grillning af anden

Udfordringen med andesteg er at få lårene møre, så kødet falder fra benet, uden at brystkødet bliver tørt og kedeligt. Her er kernetemperaturen et fantastisk pejlemærke.

Det magiske tal er 74 grader. Nogle griller anden ved 180 °C i ca. 2 timer. Andre sværger til langtidsgrillning fx 6 timer ved lav temperatur, 110 °C.

Tip! Hvis du langtidssteger anden og er bange for, at kødet bliver tørt, kan du lægge den med brystet ned ad mod risten de første to tredjedele af tiden, så saften løber ned i bryststykkerne.

Valg af grilltilbehør

Der er mange veje til succes. Grill fx anden i Webers stegholder, som løfter stegen fra risten, så den grilles jævnt hele vejen rundt. Holderen passer perfekt til en and ad gangen.

Du kan også bruge Webers stegerist med foliebradepande, som er specielt udviklet til Weber® Q gasgrill, eller Webers GBS stegegryde med låg til langtidsstegning.

Endelig kan du lægge anden direkte på risten, hvilket dog kræver et stort vågent øje, da den nemt kan brænde på.

Brug elektronikken

Det er tvingende nødvendigt at have styr på kernetemperaturen.

Til det har Weber lanceret Weber Connect Smart Grilling Hub – en smart, digital grillassistent, der giver dig besked på din smartphone om, hvornår anden skal på grillen, hvor lang grilltid der er tilbage, og præcis hvornår den er klar til udskæring og servering.

På den måde kan du time din mad helt perfekt, så du ved, hvornår julegæsterne kan gå til bords.

Grillsucces på den store aften: Her er Webers guide til saftig juleand

Hjælp til julemaden? Kontakt Webers hotline

Som en service til alle julegrillere er Weber Grill Academy’s kokke klar til at besvare spørgsmål om julemaden d. 22.12 og 23.12 kl. 10-14 og d. 24.12 på tlf. 99 36 33 10.

Under den ’Ultimative guide til and på grillen’ på weber.com finder du flere tips samt en lang række opskrifter på juleand og tilbehør.

Kilde: Danskernes jul 2019, Landbrug og Fødevarer, 20-12-19.

Grillsucces på den store aften: Her er Webers guide til saftig juleand

Del artikel

Andre læser også