Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smagen af jul: Grillen Burgerbar er klar med den ultimative juleburger

Af Stine Kjølby Christensen

Først skal træet vises, siden skal det spises …

Men er du ikke så meget til knastør gran og guirlander ned i spiserøret, så kunne du i stedet overveje en anden form for smag af jul. Grillen Burgerbar har nemlig netop relanceret klassikeren over dem alle: Deres populære juleburger!

andledning af julen besluttede vi os derfor at aflægge Grillen Burgerbar et visit. For er burgeren nu så god, som den påstår?

Navnet på det tunge vidunder er Grill de Canard, og dækker over et bjerg af hjemmelavet rødkål, sprøde flæskesvær, confiteret and, pickles og Grillens egen mayo.

Kender du endnu ikke til confiteret and, fortjener du næsten at blive kogt i dit eget fedt … for det er netop, hvad andekødet er gået igennem for at blive så mørt, at du kan spise det uden gebis.

Det gik ikke længe fra vi andkom til den fristende burger stod foran os.

Smagen af jul

Efter kyndig vejledning fra tjeneren havde vi valgt vi at supplere burgeren med ekstra and og flæskesvær til 25. kr. ekstra (… for hvorfor ikke?!) og så en gang pickles, som skulle være et tiltrængt syrligt indspark til de mange tunge elementer i burgeren.

“I kan også få en Luftens Helte?” spurgte tjeneren kækt, og forklarede til sine forvirrede gæster, at det selvfølgelig var en burger med kød fra alt, der kan flyve.

“I kan også få en Noahs Ark?” – og det betyder så åbenbart dobbelt op på alt kød.

Hvor fristende det ellers lød, så valgte vi at gå den klassiske vej – og der var mere end rigeligt at gribe fat i.

Kombinationen af det fede og møre (!) and, den let-syrlige rødkål, mayo’en og brioche-bollen var virkelig lækker! Det hele smeltede nærmest på tungen, og der gik da heller ikke længe, før bakken var tom – og vores vom var større end Julemandens.

Men man er vel aldrig så mæt, at man ikke kan spise en omgang Curly Fries – så det gjorde vi. Med bearnaise-mayo. Naturligvis.

Grill De Canard er desværre kun på lånt tid hos Grillen, men du kan altså få den prøvesmagt hver eneste dag i hele december.

Del artikel

Andre læser også