Grib chancen: Fårup Sommerland sætter igen billige billetter i salg

Fårup Sommerland introducerer igen 7.500 Grønne Fårup-billetter til en betydeligt reduceret pris særligt målrettet nordjyske gæster.
Grøn Fårup-billet sælges efter først til mølle-princippet og kun på Fårups webshop.
For at få fingrene i de billige billetter er det således om at være i god tid, for de første der køber, får den laveste pris, – som starter på kun 150 kr. pr. billet.
Her skal du sidde klar
Grøn Fårup billet sælges efter først til mølle-princippet fra på fredag d. 5. august kl. 9:00.
Billetten er fleksibel og kan bruges én valgfri åbningsdag inden for en periode på to uger. Se nedenfor for særlige forbehold ved køb af Grøn Fårup-billet.

Vær opmærksom på
- At billetterne sælges efter først til mølle-princippet, så de hurtigste egern i skoven får de billigste billetter. Der er billetter til og med uge 42.
- At på grund af stor efterspørgsel på samme tid – så kan du opleve at billetter allerede kan være solgt, når du forsøger at lægge dem i kurven, og derfor kan du ende med nogle dyrere billetter i din kurv, end dem du først så på skærmen.
- At de første billetter i hver uge kun koster 150,- og herefter vil prisen stige i takt med, at de billigste bliver udsolgte. De sidste billetter i hver periode koster op til 275,-
- At billetten kun er gyldig til den periode, den bliver købt til, og kan anvendes på en valgfri åbningsdag i hele perioden. Køber du fx en billet til uge 33-34, så kan du besøge Fårup på en valgfri åbningsdag i uge 33 eller 34.
- At billetten ikke kan ændres, refunderes eller kombineres med et ophold på Hotel Fårup eller andre kampagner og rabatter.
- At du skal købe billetten senest onsdag i den første gyldighedsuge. Så hvis du fx gerne vil købe billet til uge 33-34, så kan du senest købe billet onsdag i uge 33.
- At billetterne kun kan købes online, og du kan maksimalt købe 6 billetter pr. ordre. Vær opmærksom på, at Fårup ikke har åben alle dage i alle uger.
- At ved køb af Grøn Fårup Billet giver du samtidig samtykke til kommunikation fra Fårup – du kan naturligvis altid trække dit samtykke tilbage.