Et touch af Sydeuropa: Grav7Bistro inviterer indenfor til autentisk social dining

Vores fødder bærer os ofte gennem Gravensgade på vej ud i Aalborgs byliv, og det er efterhånden ikke noget særsyn at se en hvidklædt kok i animeret samtale med lokale såvel som turister foran bygning nr. 7.

Kokken er Ibrahim Achour, og han er på kort tid blevet en naturlig del af fællesskabet på byens ældste gågade, som indehaver af restauranten Grav7Bistro.

Restauranten åbnede i juli i år og har på kort tid fundet sig en niche mellem Aalborgs andre spisesteder med sit fokus på “100% social dining med små retter og fornuftige priser,” som Ibrahim beskriver konceptet.

Som lokalmedie og selverklærede foodies besøgte vi selvfølgelig byens nyeste restaurant til en snak om middelhavsinspiration, dansk madkultur  – og for at få den fulde social dining oplevelse.

Et hverdagssted med plads til nærvær

Folk, der er stedkendte i Aalborg vil vide, at lokalerne, der nu huser Grav7Bistro engang var et bageri. Mere præcist La Bonta.

Dengang var det brune caféborde, fyldte kagemontre og hylder med italiensk brød, som havde hjemme. Nu er væggene havgrønne, farven på sæderne fremkalder minder om mandariner plukket direkte fra træerne, og der hænger porcelæn på vægge og loft i bedste Alice i Eventyr stil.

Indretningen er Ibrahims helt egen, ligesom restauranten og menukortet, og det er tydeligt at mærke indflydelsen fra hans mange rejser – især i Middelhavsområdet.

Nu lyder adressen på Aalborg i Nordjylland, og arbejdsgiveren er ham selv.

“Jeg ville gerne starte mit eget op og komme lidt væk fra København, fordi der allerede findes så meget.”

Der var ikke lige noget spændende i Odense og Aarhus, men da jeg tilfældigvis var på besøg i Aalborg, blev jeg forelsket i dette lokale,” forklarer han.

Valget om at starte i Aalborg var delvis forelskelse og lykketræf, men iværksætterhistorier er så meget mere end romantik; det er også benhård business, og der skal ikke være tvivl om, at Ibrahim ser et hul i markedet i den nordjyske hovedstad.

“Det er meget enten eller i Aalborg. Enten tilbyder du burgere og smørrebrød ellers serverer du mad i et højere prisniveau med for eksempel moule frites og tartar.

Jeg synes, der manglede noget i midten. Et hverdagssted med plads til nærvær, hvor du kan smække benene op, hvis det er det, du har lyst til,” fortæller han og tilføjer:

“Jeg har jo været på finere steder, men dette skal netop ikke være snobbet.”

Det gode, gammeldags håndværk

Med en kok af Ibrahims kaliber kommer man ikke udover CV’et, og det er lige så imponerende, som det er langt. Flere af positionerne har været på berømte restauranter med hver deres funklende michelinstjerner.

Senest har han været køkkenchef hos Brødrerne Price, men over de seneste 10 år har han bl.a. arbejdet på Restaurant Daniel Boulud i New York, Les Bacchanales i Frankrig, Ruths Hotel og Noma for blot at nævne et par steder.

Det betyder dog ikke, at der er trykket copy-paste på hverken stil eller menukort til Grav7Bistro, fordi hvis der er noget den erfarne kok ikke bryder sig om, er det restauranter, der kopierer hinanden.

“Det er ikke fordi, at jeg har opfundet den dybe tallerken her, men jeg forsøger at lave noget, som du ikke finder andre steder i Aalborg.

Folk i branchen kender mig for mit gode, gammeldags håndværk, og selvom jeg holder fast i nogle traditioner, fornyr jeg andre,” forklarer han.

Et særdeles velsmagende eksempel på dette er bistroens surdejspizzaer, som er et twist på den oldgamle ret manakish; et krydret brød fra det østlige middelhavsområde.

De små dele-pizzaer er ekstremt populære blandt stamkunder såvel som nye gæster, og vi kan kun istemme os begejstringen. Den let brændte smag, der har rod i den napolitanske pizzatradition, smelter godt sammen årstidens grøntsager, som i vores tilfælde var kartofler og kantaraller samt masser af dansk-produceret mozarella.

Et touch af Sydeuropa

Historisk set er en bistro et rustikt spisested med mere hjemlig atmosfære og et enklere udvalg af mad og drikkevarer, og du er ikke i tvivl om, at det er samme stil, Ibrahim bringer til dagen her.

Kast blot et blik på restaurantens logo, som er en ung knægt med seler og hat, der – som taget ud af en fransk bonderoman – kommer bærende på en kniv og gaffel.

På samme måde udstråler Grav7Bistro en mere afslappet omgang med den typiske restaurantetikette.

Her er du velkommen til at medbringe din egen flaske vin (eller papvin, hvis du virkelig vil spare penge), du behøver bestemt ikke bestille bord – faktisk får vi det indtryk, at Ibrahim sætter mere pris på spontane besøg – og så er der ikke noget, der hedder aftensmad kl. 18.00 sharp.

“Du får et touch af sydeuropa hos os, ikke kun når det kommer til maden, men også måden at spise ude på. Det er mere livligt i udlandet, og visionen her er også, at det skal være meget åbent og large her.

Jeg ser tit folk, der står og stikker hovedet forsigtigt gennem døren for at se, hvad vi er for en størrelse, men der er altså ikke noget at være bange for. Man skal bare komme ind,” siger Ibrahim og griner.

Om det er efter arbejde til et glas fyraftensvin og en bid pizza eller til det helt store middagsselskab med familien er ligemeget. Der skal være plads til alle, og priserne skal ikke mindst være så fair, at man har lyst til at komme tilbage flere gange om måneden.

Ægte social dining

At Ibrahim virkelig sætter pris på sydeuroæpisk og middelhavs-madkultur kommer allertydeligst til udtryk i restaurantens social dining filosofi.

Social dining er et af de udtryk indenfor restaurationsbranchen, der bruges i flæng og har derfor mistet lidt af sin mening blandt os almindelige mennesker, men i ordets sandeste forstand handler det om at bruge måltider som en måde at forbinde sig med andre på.

Med andre ord: man spiser for at socialisere.

“Ægte social dining er, når du sidder i intime omgivelser med dine venner eller familie og får små eller store retter, som I deler med hinanden.

Jeg er vokset op med denne måde at være sammen om maden på, og jeg vil gerne, at mine gæster inspireres til at gøre det samme,” siger Ibrahim.

At det er lidt af en stejl indlæringskurve i en kultur som den danske, hvor vi værner om vores egne tallerkener og ofte er tilbøjelige til at hive telefonen op af lommen (… guilty as charged) i stedet for at snakke sammen, indrømmer Ibrahim gerne, men han gør selv en aktiv indsats for at opfordre til mere samvær – f.eks. ved noget så simpelt som at tale med folk.

Den fredag aften vi gæster bistroen, får vi selskab af den karismatiske kok til et glas vin samt snak om løst og fast under desserten, og samme reelle interesse udvises også for gæsterne ved nabobordene.

Den lille gestus gør, at vi bagefter husker måltidet for mere end “bare” mad, og det minder os om rejser under varmere himmelstrøg, hvor tonen er lidt friere og grænsen mellem gæst og køkken udviskes.

Autentisk, stille og roligt

Vores besøg lakker efterhånden mod enden og efter et hurtigt kig på uret, kan vi konstantere, at vi har spist og drukket og snakket i mere end fire timer.

Mørket har lagt sig udenfor, og selvom det er sent, gør Ibrahim ingen mine til, hverken at lukke køkkenet ned eller sende gæsterne hjem.

Hvornår lukker I egentligt, spørger vi måske en kende nervøse over at være til besvær, og til det griner han og siger, at de ikke har faste åbningstider.

Det er selvfølgelig helt i stedets og Ibrahims ånd, og han skal da også have sidste ord med en bemærkning, som perfekt opsummerer bistroen på Gravensgade 7:

“Grav7Bistro er bare mig og mit hold. Det er autentisk, stille og roligt.”