En times gratis strøm i dag: Herefter stiger priserne voldsomt

Havde du tænkt dig at bruge søndagen på at komme til bunds i vasketøjet?
Så er der godt nyt.
Elprisen bliver nemlig ekstremt billig i Vestdanmark i dag – men kun i et begrænset tidsrum.
Det skriver TV2. Det er data fra Energinet, der viser dette.
Prisen er 0 kr. i eftermiddag
Der kommer et dyk i elpriserne senere i dag, hvor vi kommer helt ned omkring 0 kroner pr. kilowatttime (inklusiv moms, men eksklusiv afgifter/nettarif).
Det er i tidsrummet 13.00 – 15.00, at du sætte strøm til støvsugeren, vaskemaskinen, tørretumbleren – eller hvad du nu ellers kan finde på.
Klokken 14.00 er prisen helt nede og ramme de 0 kroner.
Senere på dagen, fra klokken 17.00, tager prisen et gevaldigt hop, og på det højeste punkt mellem kl. 20.00 og 21.00, koster det 1,19 kroner.
Det er naturligvis kun, hvis du har en variabel el-aftale, at du kan udnytte den billige strøm i dag. Dit elselskab kan oplyse dig, hvilken aftale, du er på.

“Ofte er det om natten, at strømmen er billigst og mest grøn, men blæser det meget, kan prisen være lav i hele døgnet.
I sommerhalvåret spiller solen også en stor rolle for prisen. Skinner solen fra en skyfri himmel, vil elprisen ofte være lav midt på dagen,” skriver TV2.