Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælp Karl: Ny gratis skattejagt rundt omkring i Aalborg er perfekt til sommerferien

Af Nathalia Hentze Nielsen

Sommeren er over os, og der er heldigvis masser at lave for byens børnefamilier.

Trænger I til en dag i skyggen eller er det en regnvejrsdag, så har Friis Shoppingcenter, Kunsten og Aalborg Storcenter den perfekte sommerunderholdning.

De afholder lige nu en spændende skattejagt til og med søndag den 31. juli 2022 – og så er den endda helt gratis for børn.

Du kan hente dit skattekort i Centerinformationen på Strøggaden i Aalborg Storcenter, Sport24 i Friis Shoppingcenter eller Informationen i Kunsten.

Bemærk at det koster almindelig entré (125 kroner) for voksne, at deltage på Kunsten, men at børn er gratis.

Hjælp Karl: Ny gratis skattejagt rundt omkring i Aalborg er perfekt til sommerferien

Sådan fungerer skattejagten

Karl er Aalborgs mest nysgerrige dreng på 7 år.

Han har været på besøg i Friis Shoppingcenter, Kunsten og Aalborg Storcenter og fundet sjove facts, du med garanti ikke vidste.

Er du rigtig dygtig og finder alle ledetrådene, finder du helt sikkert en skat når du har fulgt kortet helt til enden.

Hvis du følger ledetrådene, kan du blive klog på den sjove måde.

Ved hver ledetråd får du også et flot klistermærke, som du kan klistre ind i hæftet. Og nogen steder er der måske også en lille overraskelse.

Hvis du er rigtig dygtig, og du besøger alle tre steder, kan du fylde dit samle hæfte helt op med alle 18 klistermærker. Tror du det kan lykkedes for dig?

Ses vi til årets sommerskattejagt? Vi lover det bliver sjovt!

Hvad: Gratis skattejagt for hele familien (dog 125 kroner for voksne på Kunsten)
Hvor: Friis Shoppingcenter, Aalborg Storcenter og Kunsten
Hvornår: Fra nu og til og med søndag den 31. juli 2022