Gælder allerede: Her kan du parkere gratis i Aalborg i sommerferien
De fleste holder sommerferie i juli, og mange er allerede i fuld gang.
Det betyder god tid til at tage på oplevelser i og omkring Aalborg.
Men turen til Aalborg er også ensbetydende for en jagt efter parkeringspladser, der hurtigt kan løbe op.
Heldigvis er der godt nyt, da der i sommerferien åbnes op for yderligere 255 gratis parkeringspladser.
Her kan du parkere gratis i juli
Det er Aalborg Handelsskoles elever, der er hoppet på sommerferie.
De har af den grund ikke behov for at gøre krav på skolens parkeringspladser resten af måneden.
Derfor kan skolens parkeringspladser derfor benyttes helt grats i perioden allerede fra i dag til og med d. 31. juli 2023. Det skriver de på skolens hjemmeside.
Hvis man har planer om at drøne til Aalborg og er på udkig efter at undgå betalt parkering, så er skolens parkeringspladser åbne til fri afbenyttelse på følgende adresser:
På Strandvejen 25 mellem Spritten og Vestby Station er der 50 gratis parkeringspladser i perioden.
På Saxogade 10 mellem Sygehus Nord og Vor Frelser Kirke er der 50 gratis parkeringspladser i perioden.
På Turøgade 1 i Øgadekvarteret tæt ved Østre Anlæg er der 55 gratis parkeringspladser i perioden.
På Langagervej 16 i Aalborg Øst tæt ved Humlebakken og ikke så langt fra Aalborg Universitet er der 100 gratis parkeringspladser i perioden
Først fra tirsdag d. 1. august vil der atter være betalt parkering og P-kontrol på alle skolens parkeringspladser.