Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Juledekorationer og æbleskiver: Gratis KreaCafé åbner i Aalborg-kirke

Når kalenderen rammer 1. december, skrues der ekstra højt op for juleglæden i Sankt Markus Kirke.

Her inviterer KreaCafé nemlig til en aften fyldt med varme drikke, kreative sysler og masser af decembermagi – helt i tråd med caféens tradition for hygge, nærvær og plads til alle.

Denne mandag bliver noget særligt. 

Rummet fyldes af duften af appelsin og gran, mens der findes frem til farver, ler, gran, kogler og julepynt. 

Er du mere til at se julekalender på storskærm, nippe til en kop varm kakao med skumfiduser, glögg eller snuppe et par æbleskiver, er der også tænkt på det. 

Aftenens tema er nemlig ”Julen nærmer sig”, og det betyder, at du får rig mulighed for at lave juledekorationer, pynte et kalenderlys eller skabe personlig pynt til juletræet.

Hvis man ønsker at lave en traditionel juledekoration, skal man blot selv medbringe kalenderlyset – resten sørger kreacaféen for.

En kreativ pause fra hverdagen

KreaCafé finder sted hver anden mandag i ulige uger og er et tilbud til alle, der ønsker at koble af og fordybe sig i kreative projekter. 

Uanset om du er ny i kreative sysler eller rutineret hobbyentusiast, er der plads til dig.

Her kan du tegne, male, strikke, lave perler eller prøve en helt ny hobby – materialerne står nemlig frit til rådighed. 

Indimellem afholdes temaaftener, hvor deltagerne udforsker specifikke projekter, og input til nye temaer modtages med åbne arme.

Et åbent og uforpligtende fællesskab

Der er ingen tilmelding, det koster ingenting at være med, og du kan komme og gå, som det passer dig.

Kirken sørger for lidt lækkert til ganen og en hyggelig atmosfære, hvor alle, der savner et kreativt pusterum fra hverdagen og gerne vil bruge et par timer i selskab med andre kreative sjæle, er velkomne.

Julearrangementet sker mandag den 1. december kl. 19-21.30 i Sankt Markus Kirke på Teglværks Allé 17. Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.