Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis koncert med Saveus: Det kan du opleve til Aalborg Regatta i dag

Af Mathilde Dohm Børsting

Aalborg Regatta blev skudt godt i gang i går med fantastiske koncerter med Vingard og Tina Dickow.

I dag fortsætter festlighederne ved havnefronten.

Streetfood-området åbner allerede fra kl. 11 og helt frem til kl. 21.

Endnu flere fede gratis koncerter afholdes på Slotspladsen og denne gang med Dør i Dine Arme, Zar Paulo og aftens hovednavn Saveus samt maritime aktiviteter for både børn og voksne.

Det danske sommervejr viser sig ikke fra sin bedste side de her dage, men selvom der også kommer regn i dag, så ligner det – i skrivende stund – at der holder tørt i Aalborg fra klokken 16 i dag.

Men hvad kan du ellers glæde dig til i dag?

Vi har lavet en udførlig guide over alle de fede oplevelser, som Aalborg Regatta tilbyder både børn og voksne i dag.

Kom ombord

De mange deltagende skibe vil holde åbent skib løbende på Honnørkajen, som giver dig en unik mulighed for at komme helt tæt på og se, hvordan skibene er indrettet.

Fregatten Absalon åbner eksempelvis op for besøgende kl. 13-18, hvor du kan opleve skibets imponerende kanoner.

Der er også mulighed for både en sejltur med Skonnerten Maja samt Wylde Swan, hvor du har mulighed for at se Aalborg Regatta fra vandsiden af.

Skonnerten Maja

Hvornår: Kl. 15 og igen kl. 17.

Varighed: 1,5 time.

Pris: 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn.

Wylde Swan

Hvornår: Kl. 14-16 og igen kl. 19-21.

Varighed: 2 timer.

Pris: 350 kr. for voksne og 175 kr. for børn op til 12. (inkluderer kaffe og te).

Derudover inviterere RIBaction dig til en sejltur på fjorden, som kan opleves i tidsrummet 17-22.30. Hvis du elsker fart og vind i håret, så skal du helt sikkert snuppe en hæsblæsende sejltur for 150 kr. pr. pers.

I år deltager der rekordmange skibe til Aalborg Regatta!

Her er et overblik over skibene:

Gratis koncert med Saveus: Det kan du opleve til Aalborg Regatta i dag
Oversigtskort over Havnefronten til Aalborg Regatta 2024

Maritime oplevelser til både børn og voksne

Glæd dig til en masse fede maritime aktiviteter for både børn og voksne.

Du kan eksempelvis hilse på Port of Aalborg ved havnefronten, hvor du kan møde medarbejderne, lære havnen bedre at kende og opleve slæbebåden Alba fra kl. 15-18.

Kom også og mød Limfjordsrådet på Aktivitetspladsen også kl. 15-18 og hør om deres mange spændende projekter på land og i vand.

Du kan også smutte forbi Art by Me, som til hverdag holder til i Urbansgade, men som disker op med keramik og maling på Slotspladsen kl. 15-18 i forbindelse med Aalborg Regatta.

Her får du muligheden for at udfolde din kreativitet sammen med dine nærmeste ved at dekorere et stykke keramik med havet som inspiration. Art by Me medbringer alle materialer, så det eneste, du skal have med, er dit gode humør og kreative sind.

Stort børneområde åbner i dag

Det stopper ikke her, for der er nemlig også et helt område dedikeret til børn under Aalborg Regatta. I Jomfru Ane Parken og på Aktivitetspladsen kan børnene slå sig løs med sjove, spændende og maritime aktiviteter.

Det indebærer blandt andet muligheden for at komme helt tæt på nogle af havets fantastiske væsner. Så tag dine børn med forbi, så de kan prøve kræfter af med at bruge deres sanser på forskellige ting relateret til havet, hvor Aalborg Zoo står klar til at tage imod jer.

Har dine børn derimod også mod på at blivet forvandlet til en sej pirat, er der dømt pirattema fra kl. 15-18 med mulighed for ringspil, dåsekast og udklædning som en vaske ægte pirat. Det vil I ikke gå glip af, for splitte mine bramsejl, om det bliver fedt.

Ikke mindst åbner der et sjovt legeland, hvor dine børn kan bruge flere timer på at udforske det store udvalg af hoppeborge og forlystelser. Der er både legeland for de lidt større og et minilegeland for de små.

Vejret byder på en temperatur mellem 16-18 græder og desværre med lidt byger her og der ligesom i går. Men det er heldigvis ikke i så stor en grad, som kan holde dig væk fra dagens fede aktiviteter.

Endnu flere gratis koncerter

De gratis koncerter på Slotspladsen fortsætter i dag

På scenen kan du kl. 17 byde den elektroniske popduo Dør I Dine Arme velkommen, hvor du kan vide dig sikker på et brag af en optræden med en god blanding af akustiske og elektroniske instrumenter.

Men det stopper ikke her, for en af Danmarks bedste nye live navne overtager nemlig scenen kl. 19. Det er selvfølgelig Zar Paulo, som på deres seneste turné i efteråret 2023 bød på flere udsolgte koncerter. Det Aarhusianske band blev ligeså kåret som årets nye danske navn ved Danish Music Awards 2023.

Aftenen runder af med ingen mindre en Saveus, som du kan stole på, bidrager med en storslået koncert på havnefronten. Det populære band har spillet koncerter på nogle af Danmarks største scener, og du kan ligeså glæde dig til deres landsdækkende turné i det kommende efterår.

Men inden da, så tag forbi deres koncert, som del af Aalborg Regatta kl. 21, hvor du kan være sikker på en intens oplevelse.

Få det fulde overblik over fredagens program her:

Dagens program

Kl. 11-21: Streetfood åbner – Kulinariske oplevelser fra hele verden venter dig i Utzon Parken, hvor du kan gå på opdagelse i et væld af madboder.

Kl. 13-16: Åbent skib på Fregatten Absalon – kom ombord og se de imponerende kanoner.

Kl. 14-16: Sejl på Wylde Swan – to-timers sejltur, hvor du får en unik udsigt over alle skibene fra vandet ombord på et ægte Tall Ship.

Kl. 15-18: Port of Aalborg – du kan møde medarbejderne, lære havnen bedre at kende og opleve slæbebåden Alba.

Kl. 15-18: Legeland og minilegeland – udforsk det store udvalg af hoppeborge og forlystelser.

Kl. 15: Sejlads med Skonnerten Maja – køb billet til en sejltur på Limfjorden med Skonnerten Maja.

Kl. 15-18: Besøg Art By Me på Aktivitetspladsen, hvor du kan dekorere et lille stykke keramik med havets magi.

Kl. 15-18: De deltagende skibe vil løbende under Aalborg Regatta holde Åbent skib, hvor du kan komme ombord og se, hvordan de er indrettet.

Kl. 15-18: Kom og mød Limfjordsrådet på Aktivitetspladsen og hør om deres mange spændende projekter på land og i vand.

Kl. 15-18: Hos Aalborg Zoo kan du bruge dine sanser til at komme tættere på forskellige ting, der har relation til havet hvis du tør?

Kl. 15-18: I Springeren Maritimt Oplevelsescenters telt på aktivitetspladsen er der dømt pirattema, hvor børn kan klæde sig ud som pirat.

Kl. 15-22.30: Hold på hat og briller, når du snupper en sejltur med RIBaction på fjorden. Der bliver fart over feltet, og du får mulighed for at se Aalborg Regatta fra vandsiden.

Kl. 17: Sejlads med Skonnerten Maja – køb billet til en sejltur på Limfjorden med Skonnerten Maja.

Kl. 17: Dør i Dine Arme holder koncert på Slotspladsen.

Kl. 19-21: Sejl på Wylde Swan – to-timers sejltur, hvor du får en unik udsigt over alle skibene fra vandet ombord på et ægte Tall Ship.

Kl. 19: Zar Paulo holder koncert på Slotspladsen.

Kl. 21: Saveus holder koncert på Slotspladsen.

Find ALT om Aalborg Regatta her.

Del artikel