Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Lidt at varme sig på: Få en gratis Irish Coffee flere steder i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen
PR-foto
PR-foto

En kop kaffe med lidt flødeskum, brun farin og et skvæt irsk whiskey – og bum, så har man et ægte verdenshit.

Onsdag 25. januar er det National Irish Coffee Day, og – præcis som sidste år – serverer udvalgte lokale barer og caféer i Aalborg den ikoniske kaffedrink kvit og frit fra klokken 17 til 18.

Smut forbi dit favoritsted på listen, der langer gratis irsk kaffe over disken, og nyd den velsmagende drink i selskab med gode venner eller kollegaer.

Historien bag Irish Coffee

Det er nok de færreste, der kender historien om den populære kaffedrink.

Den går helt tilbage til vinteren 1943, hvor et fly måtte lande på vandet tæt ved Foynes Lufthavn i Irland, hvorefter flypassagererne forfrosne blev sejlet til lufthavnen i små, åbne joller.

Ved ankomsten fik de i restaurantens lufthavn serveret en kaffe tilsat whisky til at varme sig på.

Da en passager takkede kokken for den vidunderlige kaffe og spurgte, om den var lavet på brasiliansk kaffe, udbrød kokken med et smil på læben:

“Nej, det er irsk kaffe!”.

Her kan du få gratis Irish Coffee i Aalborg:
The Irish House
Café Frederiksberg
John Bull Pub

Efter episoden blev den stærke, velsmagende kaffe lufthavnens faste velkomstdrink, hvilket journalisten Stan Delaplane Rineanna også fik at smage, da han besøgte den i 1952.

Da han ved hjemkomsten til San Francisco fortalte sin ven, ejeren af Buena Vista Cafe, om den fantastiske drik, skabte de sammen opskriften til den originale Irish Coffee, som vi kender den i dag – med Tullamore D.E.W. Irish Whiskey, kaffe, brun farin og letpisket fløde.

I dag serverer man stadig op imod 2.000 kopper Irish Coffee om dagen på Buena Vista Cafe – naturligvis baseret på den originale opskrift med Tullamore D.E.W.

Og så er resten vist historie.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien