Gratis gaver til børnene: Shoppen præsenterer Youtube-serie og Børneklub

Skrevet af: Michael Qureshi

Shoppens maskot Spiloppen laver sjov og ballade i shoppingcentret i City Syd.

Det er der kommet en hel serie ud af, og så har Spiloppen også fået sin egen børneklub med masser af fordele og gaver.

Det skriver Shoppen i en pressemeddelelse.

Sidste år kunne Shoppen præsentere sin nye maskot Spiloppen, som har delt slik og gaver ud til børnene i Shoppen.

Nu er Spiloppen blevet YouTube-stjerne med sin helt nye serie.

De to første afsnit ligger klar på Shoppens hjemmeside og Youtube-kanal, og så bliver der præsenteret et nyt afsnit den 1. i hver måned.

Se med, hvordan det går, når Spiloppen skal hjælpe med at sortere sko i skobutikken Schou Bertelsen Sko men ender med at bygge det højeste skotårn.

Ny børneklub med fordele og gratis gaver

I forbindelse med den nye serie, præsenterer Shoppen også Spiloppens Børneklub for børn i alderen 0-12 år.

Her er der masser af fordele i butikkerne, en gratis fødselsdagsgave hvert år fra butikkerne i Shoppen og særlige fordele til Shoppens events.

Når barnet bliver meldt ind, får man en velkomstmail, som skal vises i Børnenes Kartel i Shoppen, og så får barnet udleveret en velkomstgave med en Spiloppen aktivitetsbog, Spiloppen farveblyanter og medlemskortet.

Børnene får masser af lækre fordele

Af fordele i butikkerne kan der nævnes 10% på alt i Børnenes Kartel og på børnesko i Schou Bertelsen Sko. 25% på nachos hos Kochs Kaffebar i hverdagene og 15% på stort set alt hos Bogø Sandwich ved bestilling online til afhentning i Shoppen.

Hvert år til sin fødselsdag får man som medlem en gratis gave fra en af Shoppens butikker.

Gaven varierer fra år til år, så der er noget nyt at komme efter.

Her er der bl.a. en følebog og modellervoks til de helt små. Sjove snørrebånd, balloner og selvfølgelig også lækkerier fra restauranterne og biografen til de lidt større børn.

Det er bare nogle af de fordele, der kan nævnes. Man kan se alle fordelene her.