Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis film i biografen: Oplev alt fra MTV musikvideoer til animationsfilm i Nordkraft

Af Nathalia Hentze Nielsen

Lørdag den 6. november står i filmens tegn i Nordkraft, der for 11. gang afholder Filmkraft Kortfilmfestival med kortfilm af danske filmtalenter, musikvideoer, film lavet af skoleelever – og som noget nyt også animationsfilm.

Festivalen byder på gratis adgang for alle, både for dem, der kan lide at se film, og  for dem, der kan lide at lave dem. 

Det hele foregår i Biffen i Nordkraft i Aalborg, hvor kortfilmfestivalen fejrer de spirende talenter og  kreative unge i dansk kortfilm. 

“Vi glæder os helt vildt til at vise filmene,” siger Stine Viuf, der er leder af Filmkraft Kortfilmfestival. 

“Indre kampe er et temaet i mange af filmene i år, og mon ikke det kan have noget at gøre med  coronatiden.

Mange har oplevet en hverdag, der kom på stand by og så helt anderledes ud. Det  har måske givet tid til at tænke mere over tingene og sit liv. Og tid til også at tænke over det, der er  svært, som så igen har givet nogle af deltagerne ideer til fortællinger på film,” uddyber hun. 

Film, film og filminspiration – og så de heldige vindere 

21 nominerede kortfilm, 10 nominerede animationsfilm, 7 nominerede musikvideoer og 9 skolefilm er filmene på dagens program, der starter kl. 10.00.

Man kan også opleve Ida Rud fra årets kortfilmjury fortælle om og vise gode eksempler fra MTV på, hvordan verdenskendte filminstruktører er gået fra at lave musikvideoer over til at være helt unikke  filminstruktører. 

Og selvfølgelig ender det hele med en prisuddeling, hvor de glade vindere kommer på podiet, når  juryen har fundet frem til Bedste Kortfilm og filmene med Bedste Skuespil, Bedste Manuskript og  de mange andre vindere. 

Juryen er et skarpt felt af dygtige filmfolk med Ida Rud, der er journalist på DR´s Troldspejlet, Ditte Lundsgaard Nielsen, der er kurator fra Viborg Animation Festival, Merete Stubkjær, der er leder af  Aarhus Filmværksted, Mattis Heurlin og Milan Bjørnild fra Reprise, der bl.a. laver musikvideoer og  reklamefilm, og Kristian Jørgensen, kreativ direktør ved Mayday Film. 

Gratis film i biografen: Oplev alt fra MTV musikvideoer til animationsfilm i Nordkraft
Foto: Camilla Eskesen

Kortfilm fra hele landet siden 2011 

Filmkraft tiltrækker kortfilm, animationsfilm og musikvideoer fra hele landet og løb første gang over lærredet i Biffen i Aalborg i 2011. Filmene dyster om æren som blandt andet Bedste Kortfilm, Bedste Instruktør og Bedste Lyd. I 2021 er animationsfilm en ny kategori. 

I år støttes Filmkraft af Aarhus Filmværksted, Mayday Film, Aalborg Kommunes kulturpulje, Region  Nordjyllands kulturpulje, Det Danske Filminstitut, Spar Nord Fonden, Gudrun & Palle Mørchs  Mindefond, Aalborg chokoladen, Kompas Hotel, Skjold Burne Aalborg og Biffen i Aalborg.

Man skal forhåndsbooke sin gratis billet på filmkraft.dk, og det er først til mølle.

Arrangøren melder, at Filmkraft foregår i flere sale samtidig. Derfor skal man vælge billetter på hjemmesiden til de programpunkter, man gerne vil opleve. 

Program 

  • Kl. 10.00 Dørene åbner
  • Kl. 10.30 Åbning af Filmkraft og velkomst med præsentation af jury og Ild og Sex, som er skabt af vinderen  af Mayday Talentpris 2020
  • Kl. 11.15 Kortfilm 1, vi viser første hold film
  • Kl. 11.30 Filmkraft Skolefilm
  • Kl. 12.40 Filmkraft Musikvideo
  • Kl. 13.00 Kortfilm 2, andet hold film
  • 13.30 Oplæg med Ida Rud: ”MTV – legeplads for filminstruktører” Kl. 14.45 Kortfilm 3, tredje hold film
  • Kl. 14.45 Filmkraft Animationsfilm – ny kategori i 2021! Kl. 16.30 Filmkraft Jury på scenen
  • Kl. 18.00 Prisuddeling med efterfølgende netværkshygge

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også