Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis familiekoncert: Sigurd Barrett kommer til Aalborg

Af Nana Sofia Hansen

Han er af mange set som Danmarks familieentertainer nummer ét.

Om en måned tid – søndag den 25. september kl. 15.30 – kan du opleve Sigurd Barrett i en helt gratis koncert.

Det er i Gug Kirke. Og med sig har han guitarist og sangskriver Eskild Dohn.

Det bliver en koncert for hele familien, når de to musikere – i anledningSig af Den Danske Salmebogs 450-års fødselsdag – optræder med gendigtninger af nogle af de mest kendte salmer.

Kingo, Brorson, Grundtvig, Ingemann og mange flere. Du kender salmerne, når du hører dem.

Gratis familiekoncert: Sigurd Barrett kommer til Aalborg
Sigurd Barrett er blandt andet kendt for sin Bjørnetime i tv. Pressefoto

De 16 salmer, som 55-årige Sigurd Barrett og 52-årige Eskild Dohn har gendigtet, er udgivet på forlaget Dansk Sang som sangbog og som cd.

Sigurd Barrett og Eskild Dohn klæder sig ud, og publikum underholdes, synger med og lærer en masse om den danske salmeskat – på en ny og sjov måde.

Det kan kun blive en levende koncert, når Sigurd Barrett er ved klaveret.

Det bliver en lærerig, sjov og musikalsk koncert for hele familien. Koncerten varer cirka en time.

Billetter til den gratis koncert

Koncerten er helt gratis, men du skal huske at reservere billetter.

Billetter kan reserveres fra torsdag den 1. september – ved at trykke her.

Hvad: Koncert for store og små med Sigurd Barrett og Eskild Dohn
Hvor: Gug Kirke, Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg SØ
Hvornår: Søndag den 25. september kl. 15.30

Del artikel

Andre læser også