Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis event i weekenden: Billige bajere og hygge på Havnefronten med lokale DJ’s

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Clark Knøsen
Foto: Clark Knøsen

Sommer i Aalborg har de seneste år også været lig med det lokale initiativ Harbour:Candy, som plejer at fylde havnefronten med house- og loungemusik leveret af lokale DJ’s – helt gratis.

Harbour:Candy har (naturligvis) også været ramt af corona-restriktionerne, men fredag og lørdag kan vi endelig se frem til de første to events i 2020, hvor Jomfru Ane Park danner rammen for arrangementet.

Man skulle næsten tro, at arrangørerne har lavet en aftale med vejrguderne, for vejret tegner til at blive aldeles fremragende til udendørs hygge med gode venner og kolde øl.

Fredag loves der således 22 grader og fuld sol, mens lørdag er knap så solrig (men dog tørvejr!) og 22 grader.

Harbour:Candy starter kl. 15.00 og herlighederne fortsætter frem til kl. 22.00.

Gratis event i weekenden: Billige bajere og hygge på Havnefronten med lokale DJ's
Foto: Clark Knøsen

Halv pris på øl … når flaget er hejst

Eventet er ganske gratis, så man opfordres til at støtte ved at købe sine drikkevarer i baren, hvor man kan købe alt fra kolde fadøl (30 kr.), Mokai (25 kr.) og Smirnoff Ice (25 kr. ).

1-2 gange i løbet af dagen skal man desuden holde skarpt udkig efter et piratflag … for i den tide flaget er hejst kan man købe iskolde fadøl til kun 15 kr. – men du skal være hurtig, for flaget er kun hejst i 15 min. ad gangen.

Der vil være håndsprit til rådighed i baren, og alle deltagere bedes sætte sig ned – og alle de vilde dansemoves blive derhjemme.

Hvad: Harbour Candy
Hvor: Jomfru Ane Park
Hvornår: Fredag d. 31. juli og lørdag d. 1. august

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også