ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis entré og sjove aktiviteter: Springeren inviterer til kæmpe jubilæumsfest

Af Emil Kjær Jørgensen

Springeren, tidligere kendt som Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, åbnede først gang i maj 1992.

Den skarpe læser kan regne ud, at det populære oplevelsescenter derfor kan fejre hele 30 års jubilæum i år.

Det skal naturligvis fejres, og det bliver det på behørig vis lørdag den 18. juni, hvor der er gratis entré , musik og sjove aktiviteter ad libitum hele dagen.

“Siden åbningen tilbage i 1992 har vi haft omkring 1 million gæster igennem dørene, og det gør os naturligvis enormt stolte. Vi glæder os helt vildt til at markere jubilæet med en masse glade gæster,” fortæller direktør Mads Sølver Pedersen.

Gratis entré og sjove aktiviteter: Springeren inviterer til kæmpe jubilæumsfest

Det flyder over med sjove aktiviteter

Springerne åbner som sædvanligt klokken 10.00 lørdag den 18. juni, men der stopper normaliteterne også.

Der er nemlig gratis indgang for ALLE hele dagen i det 13.000 kvadratmeter store oplevelsescenter, og allerede ved indgangen starter det sjove.

“Vi har fået lavet nogle vintage-billetter, som er nogenlunde magen til dem, vi havde ved åbningen i 1992. Til jubilæumsfesten vil de fungere som konkurrencelodder, og vi trækker løbende fede gevinster hele lørdagen,” siger Mads Sølver.

Der vil naturligvis være mulighed for at gå på opdagelse i de indendørs udstillinger eller i ubåden, hvor der i løbet af dagen vil være rundvisninger med gamle besætningsmedlemmer.

Gratis entré og sjove aktiviteter: Springeren inviterer til kæmpe jubilæumsfest

“De kan fortælle lidt om, hvordan det er at bo 33 mand i et metalrør,” siger Mads med et grin.

Fra klokken 13.00  -16.00 vil Aalborg Funcenter stå klar med en masse sjove aktiviteter. Du kan bl.a. udfordre familie, venner (eller fjender) til en omgang SUMO-brydning i de sjove dragter, eller finde ud af, hvem der er den bedste pirat-skytte i Nerd-skydeteltet.

Fra klokken 11.00 – 15.00 vil der være kæmpe sommermarked, hvor der vil være en masse kreative stande, der sælger alt fra garn til Tupperware, flotte træredskaber, smykker, illustrationer, plakater mm.

Ingen fest uden musik, og fra klokken 12.00 – 13.00 vil et 20-mand stort FDF-orkester give den fuld gas, inden 80’er-ekspressen spiller en masse populærmusik fra klokken 13.00 – 14.00

Masser af sjov for de mindste

Springeren er et oplevelsescenter for hele familien, og der er også tænkt på de mindste i familien, når der holdes jubilæumsfest.

Der vil bl.a. være et kreativt børnehjørne, og så vil Nordjyllands største legeskib, der er perfekt til både store og små pirater, naturligvis også være åbent.

På dagen vil der også komme en vaskeægte rød brandbil fra Beredskabet, som ungerne kan få lov at betage – og måske sidde i?

Er I til modelbåde og -huse vil der også være Åbent Hus i minibyen og opvisning i minimarinaen, der rummer hele 20.000 liter vand. Her vil folk fra Sejlklubben vise en masse fjernstyrede skibe, og her kan børnene også få lov at sejle med dem.

Gratis entré og sjove aktiviteter: Springeren inviterer til kæmpe jubilæumsfest

Uden mad og drikke duer søhelten ikke

Når den lille eller store sult melder sig, kan du glæde dig til masser af lækkerier.

Slagter Stiller har lavet en særlig 140 grams jubilæumspølse som du kan få med brød for bare 30 kr. i anledningen af jubilæet.

30 kr.-festen fortsætter med Springerens helt egne fadøl fra Nibe Bryghus, som du også kan købe til 30 kr.

I løbet af dagen vil Springeren også være værter for en romsmagning.

Det helt særlige ved Springeren er, at du altid selv må have dit eget mad og drikke med.

“Vi har lige fået et helt nyt grillområde med flere Napoleon-grill, hvor man er velkommen til at slå sig ned,” siger Mads.

Hvad: Springeren Jubilæumsfest
Hvor: Vestre Fjordvej 81
Hvornår: Lørdag d. 18. juni fra kl. 10
Pris: GRATIS!

Du kan finde mere info lige her.

Del artikel

Andre læser også