Gratis entré flere steder: Det kan du lave juleaftensdag
Det er i morgen.
Dagen, som børnene glæder sig allermest til, og de kan slet ikke vente til, at deres mange julegaveøersker går i opfyldelse.
Men… De vågner tidligt julemorgen, og der er aaalt for længe til, at der skal åbnes gaver.
Og for de voksne kan det være, at de knurrende maver til duften i hele hytten af den lækre mad gør ventetiden ulidelig.
Derfor har vi samlet nogle bud på, hvordan man kan fordrive tiden med hele familien og komme i ægte julestemning, inden det bliver juleaften.
Aalborg Zoo – Sig god jul til dyrene
En rigtig juleaften begynder for mange nordjyder i Aalborg Zoo, hvor de traditionen tro har gratis entré kl. 10-13.
Det er en oplagt måde at starte juleaften på og for alvor komme i julestemning, inden den står på lækker mad, dans om træet og gode gaver med dem, man holder af.
Kom og ønsk dyrene en glædelig jul, mød Julemanden og vær med til den stemningsfulde julegudstjeneste på Zoofariscenen.
Program for juleaften i Zoo:
- Kl. 10.00: Aalborg Zoo åbner
- Kl. 10.50-11.00: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
- Kl. 11.00-11.20: Julegudstjeneste på Zoofariscenen ved Hanne Dahl, sognepræst Budolfi Kirke
- Kl. 11.20-11.30: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
- Kl. 12.00-12.20: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
- Kl. 12.20-12.40: Julegudstjeneste på Zoofariscenen ved Hanne Dahl, sognepræst Budolfi Kirke
- Kl. 12.40-12.50: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
- Kl. 13.00: Aalborg Zoo lukker og ønsker alle en glædelig jul.
Springeren – Maritimt Oplevelsescenter
Det hyggelige oplevelsescenter for hele familien holder også åbent i morgen d. 24. december.
De inviterer til et julevisit fra kl. 10.00 til 13.00 med GRATIS entré.
Herefter holder de lukket den 25. og 26. december.
Springeren er et maritimt museum og oplevelsescenter i Aalborg.
Her kan du gå ombord i ubåden Springeren, sejle en tur i Aalborg Minimarina, gå på opdagelse i vores enorme samling af modelskibe, der fortæller historien om Aalborgs søfartshistorie, og meget, meget mere.
Så der er bestemt god grund til at tage familien under armen og komme forbi Springeren til lidt varm og sødt til ganen.
Se mere om Springeren og åbningstider her.
Nordsøen Ocenarium
Hvis man er klar på en lille tur og en anderledes måde at fordrive tiden med juleaftensdag, så er det med at starte bilen og køre til Hirtshals.
De gentager nemlig succesen fra de forrige år og byder indenfor til hygge i morgen d. 24. december fra kl. 10.00 til 13.00.
“Vi får fornemt besøg af julemandens nissehjælpere, som deler godter ud til de mindste. Vi sørger selvfølgelig også for at dyrene får serveret en lækker julemiddag, når vi både fodrer i det store Oceanarium og i det udendørs sælanlæg – så husk de varme jakker,” fortæller de.
Der vil i løbet af dagen være forskellige musikalske indslag, med både Bagterp Blæseorkester og den lokale sangerinde Biver. Og så er der som sædvanlig lagt op til fællessang foran det store Oceanarie.
Mangler du den sidste julegave eller måske den helt perfekte mandelgave, byder butikken på et væld af muligheder. Og er det noget godt til ganen du mangler, vil der kunne købes æbleskiver, gløgg og kaffe/the til favorable julepriser.
Voksne kommer ind for 70 kr., børn 50 kr, mens børn fra 0-2 har gratis adgang.
Du finder mere info her.